1860-07-16

Corselitse den 16. juli

Min kjære, søde, lille Mand! Jeg veed ikke hvornaar Du faar dette brev, for her er der nok ingen rigtig Orden i Postgangen, men saa er det da ikke min Skyld; igaar kom dit og gjorde rigtig godt, for jeg var saa ilde tilmode ved at være rejst længere bort, saa Du aldrig kan tænke det og, dersom jeg nu ikke snart faar høre, at Du er paa Iselingen, saa tror jeg, jeg kommer hjem til Dig. Naa saa meget har jeg besluttet, jeg vil blive 3 Uger her, saa kan jeg ikke holde ud længere, at være Dig foruden, lidt kan jeg jo saa blive paa Iselingen, men saa kan Du vel ogsaa være saa vidt, at Du kan rejse med os til Nyssö.

Er du endnu ved Kriegers? Det er jo ellers deiligt Du faar saa meget gjort derover, men jeg er længselsfuld efter at høre, at Du har [? Sadt] det hen.

Du kan troe Joakim er i sit Es her, han og de to Drenge, omtrent lige store alle 3, kommer udmærket ud af det sammen, jeg har aldrig før havt saa lidt Hængetræ, ”jeg skal ud til Drengene”, hører jeg strax, naar han et Øieblik er inde hos mig. I de par Dage er han blevet saa solbrændt, saa det vist vil fornøie Dig at se, og han er på Vei til at blive en rask Dreng.

-2-

Niels har igen Diarhae, men jeg haaber dog ved Hjælp af Riismeelssuppe at hjælpe derpaa, for resten er han mageløs kjær og snaksom, det vil blive underligt for Dig at høre ham sludre saa raskt om alslags. Jeg kommer i Vandet, og deiligt Vand er det.

Børnene er nette allesammen og Betty ganske den Gamle; ham kan vi gjemme til vi ses.

Hvor jeg ønskede jeg havde havt Dig i gaar Aftes, vi var i Horbeløv Præstegaard, der er saa overordentlig smukt, og saa var det saa fornøieligt at se de Mylder af Gjæster, og det lange dækkede Bord i den store Havestue, der var Velstand uden alt det Utaalelige som den fører med sig paa Herregaardene. Haven er meget stor, deilige Træer især Ask, eet mægtig flot, ægte Castanie Træ. Og saa Kirkegaarden, der var et deiligt Motiv for en Maler, foruden Træer rundt om fører en meget smuk Aske Allee op til Indgangen; det var ved Solnedgang jeg saa det, men tænk Dig Alleen fuld af folk der kommer ud af Kirken. Det er sandt omkring Gravene

-3-

er der svære Buxbomhægger.

Der traf jeg Fru Petersen, som var meget venlig imod mig, Marie kommer hertil i dag.

Præsten mindede mig om Busk, det er en Koch, ham fra Kirkeby var der ogsaa, han havde en Søn med der rigtig saa ud til at være af Slægten, Du ved nok jeg anser den Kokske Slægt for at være en prægtig Slægt. Bettys Brødre var der ogsaa, jeg kjendte dem naturligviis ikke igjen. Husker Du Frode, der laae hos Dig hiin mindeværdige Nat efter den vaade Reise? Han er |nu| en velvoxen Officer, meget vakker at see til. Den anden, Emil, studerer han er lang og tynd, livlig men vist ogsaa lidt viigtig og lapset, meget forkjælet siger Betty.

Det er en ganske rar Følelse igjen at være mellem sine Ligemænd; men tre Uger tror jeg er fuldkommen nok her, eftersom der er meget Roderi, som gjør det daglige Liv mindre hyggeligt, maaske gaaer det beder naar jeg bliver mere vandt dertil.

Det var ikke Irroni, men en Indrømmelse; Du skrev jo, at Du syntes Du skrev temmelig meget.

-4-

Gud veed hvor jeg havde faaet den Tanke fra, men jeg havde sadt mig i Hovedet at jeg skulde Møde Dig paa Dampskibet. Steffen vilde ligesaagjærne kjøre til Vordingborg som til Böiet og jeg gjorde det fordi det var nemmere med børnene, men mit Hjærte var nær ved at banke sig istykker, fordi jeg bildte mig |ind| at Du ventede at seile det lille Stykke sammen med os; men saa havde jeg besluttet, at Du skulde seile med til Nykjøbing, blive paa skibet om Natten og seile til Vordingborg næste Morgen. Men det var unødige Sorger. Den Dag blæste det forfærdeligt men imellem Øerne gik det meget jevnt og godt, siden har Veiret været saa deiligt; bliv bare ikke syg!

Niels øver sig paa at sige Faer men der skal meget Savl til at faae det ud. Det var mig ikke muligt at læse hvad| for en Svaghed der| grunden var til at Du ikke har været til Beridderne.

Jeg synes jeg er en afskyelig Kone, at jeg saadan reiser fra min Mand; men saa faar jeg ogsaa Straf derfor for det svier i Hjærtet saadan at være fra hinanden.

Din G.