1860-07-24

Til Hr. Landskabsmaler Skovgaard

Østerbro No. 13

Kjøbenhavn

Corselitse Mandag den 24.

Min Kjære, kjære Mand!

Hvorfor faaer jeg dog ikke Brev? Jeg har kun faaet eet her og det er nu over otte Dage siden; Du veed jo dog, at det volder mig saamegen Hjærteangst; og Du kan troe, det er ingen god Cour for Hjærtebanken. Jeg beroliger | mig | med at, hvis Du virkelig ikke selv kunde skrive, saa vilde Du faae Lympa eller Din søster dertil; og at I alle, i hvad der saa kunde hende hellere vilde skrive mig til, end fortie Noget og lade mig lide Angst og Uvished. Men uroen er nu engang kommet i mig, Gud give vi snart maa ses, sunde og raske Alle sammen.

Det var godt jeg kom i Kirke igaar, min Sjæl trængte til Føde, og Pastor Kock i Kirkeby er det godt at høre, det var en velsignet Prædiken; han søger Bisserup; hvor det vil blive et Savn for Betty. Jeg har ellers i Tankerne givet Braadt Kirkeby, og forestilt Famillien for Betty. Efter Prædikenen

-2-

var vi inde i Præstegaarden, der skulde Du have seet Mylder af Unger fra Studenten til Potteglutten, og saa en Kringle paa Kaffebordet det kan være der var Krummer i den. han har været gift to Gange, med hver Kone er der 5 Drenge og én Pige.

Nu blev de Indbudte til Middag i morgen hos Kammerherrens, gid der maa komme Brev forinden, ellers bliver jeg kun daarligt oplagt; du kan tro jeg fortryder mange Gange, at jeg er reist hjemmefra, og dog er jeg glad ved at være hos Betty og faae et Slags Begreb om hvordan hun har det.

Joakim fremdeles i bedste Velgaaende kun lidt paa Kant med Heiberg. Niels derimod kan ikke rigtig vende sig til dette Liv eller om det nu er Tænderne eller hvad ellers,

-3-

men rask er han ikke; jeg trøster mig med, at han har Appetit og er munter, saa kan det vist ikke have noget at betyde, han gaaer hver Dag frem i Talen, saa Du vil nok blive heelt forbavset naar Du seer ham.

Endnu har Md. Olsen ikke hørt fra Frits, det er ogsaa ubegribeligt; hun kan næsten ikke sove om Natten for urolige Tanker, og naar jeg nu ogsaa begynder, hvad skal det saa blive til; jeg kan ikke begribe hvor det Brev bliver af.

Det er ikke værdt jeg skriver meer, for det bliver ikke til andet en den samme Jamren; men jeg haaber da, hvis alt ellers er godt, at Du aldrig meer behandler mig saa ilde.

Din G.