1900-11-30

Mappe 21

Brev nr. 47

Dyrløv 30. November 1900

Kjære Moster.

Tak for Dit Brev og for den Krands Du sendte til Moders Grav, den var meget smuk. Nu ere vi nogenlunde kommet til Ro igjen, i dag reiste Christian til Fanø saa nu ere vi ene, og skjøndt Moder levede stille i det lille Huus, er her dog en underlig Tomhed som vil vare længe, det var som en sikker Støtte at have i Ryggen, jeg følte altid at hvis jeg vilde søge Trøst hos Moder, saa fik jeg det strax i

-2-

fuldeste Maal, der var altid Medfølelse at finde, dog det gjorde jeg meget sjeldent, jeg vilde ikke lægge mine Sorger paa det kjære gamle Menneske. Jeg haaber at Niels Skovgaard har fortalt om Begravelsen, derfor vil jeg ikke saa udførligt omtale den, men flot, at her meget sjeldent |i lang Omkreds| har været samlet saa mange Mennesker ved saadan Leilighed, kun ved Lehnsgrevinde Rabens Jordefærd, og endda ikke nær saa mange Vogne, her var 35 Vogne. Sygeforeningen som min Mand har været Formand for i 14 Aar, var mødt, og bar Kisten det sidste stykke

-3-

Vei, |og|Moder gav altid en lille Gave til Tombolaen naar Foreningen holdt Fest i Skoven. Der var næsten ikke et Hjem heri Sognet uden at der var 1 eller 2 Mennesker derfra, og alle Omegnens Lærere med Koner. I gaar var Skifteretten her, det var en streng Dag, baade aandeligt og legemligt, det er svært at see fremmede Mennesker efterse Alt med Nysgjerrighed, hvad jeg med ligefrem Ærefrygt neppe har set eller rørt ved, nu skal alting staa urørt til vi hører fra Johanne, og hende kan vi ikke faa Brev fra førend om 2 Maaneder,

-4-

1 Maaned behøver Brevet for at naa ned til hende, og ligesaa længe om at gaa tilbage, og hvis saa Johanne er flyttet, saa kjende vi ikke Addressen, og der gaar meget længere Tid, maaske hun kommer selv, og Mand og Barn. Vil Du kjære Moster være saa venlig at hilse Joakim Skovgaard, og takke ham for Krandsen til Moders Grav, der kom ogsaa en Krands med et Visitkort ved, fra Fru Holten. Og saa kjære Moster, føler jeg Trang til at bringe Dig min Tak for hvad Du har fortalt Axel at Du har gjort for os, jeg kan ikke bruge flere Ord dertil, men synes at Du maa føle, at det kommer fra Dybet i mit Hjerte. Lev nu vel kjære Moster mange kjærlige Hilsener fra os Alle ved Din hengivne |og taknemlige Eleonora Asmussen|