Astrid Noack

Astrid Marie Sophie Noack (født 30. januar 1888 i Ribe, død 26. december 1954 i København) var en dansk billedhugger.

Billedhuggeren Astrid Noack blev født i Ribe, datter af Johanne Metdine Barkentin (1850-1913) og købmand Johan Peter N. (1831-1911). Som 14-årig flyttede hun til København, hvor hun fik job på Fajancefabrikken Aluminia. Hun blev senere uddannet som billedskærersvend i Vallekilde og fik i 1910 svendebrev. I 1920 rejste hun til Paris på et håndværkerlegat for at uddanne sig til 'rigtig' kunstner.

Efter 12 år vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun boede og arbejdede under ydmyge forhold på brokvarterene i København. Fra 1936-1950 boede hun i Rådmandsgade 34 i et lille baggårdsatelier på 36 kvadratmeter, som i dag er bevaret af kunstnergruppen YNKB, der i 2009 grundlagde ANA - Astrid Noacks Atelier.

I 1933 blev Astrid Noack medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, som første kvindelige medlem. Hun havde en stor udstillingsvirksomhed og deltog på udstillinger i Danmark og i udlandet, bl.a. i Paris, Budapest, Helsingfors og Rom. I 1955 blev Astrid Noack legatfond oprettet med det formål at forvalte hendes kunstneriske arv. Astrid Noack modtog en lang række hædersbevisninger og legater, bl.a. Eckersberg Medaillen i 1940 og Thorvaldsen Medaillen i 1954.

Hun var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, men markerede sig aldrig politisk. Astrid Noack er kendt for sine stærke kvindefigurer, der afbilledes enten stående, siddende eller knælende.