1861-09-07

Til
Hr Professor Skovgaard
Hr. Consul Hage
Stokkerup pr. Taarbek
Løverdag Morgen 7/9 61

Min egen, søde Mand!
Det var temmelig flout igaar, for, da Veiret var saa daarligt, ventede jeg Dig saa ganske vist og Brevet kom først Kl 2, saa jeg havde [Overstreget: g] kigget til Laagen mange, mange Gange forinden; det er ogsaa derfor at jeg skriver, for at bede Dig skrive mig til endnu engang, at jeg idet mindste med nogenlunde Sikkerhed veed naar Du kommer, for jeg kommer i en ækel Spænding naar jeg ikke kan lade være at vente og haabe, og hører jeg ikke noget, vil jeg naturligvis tilbringe Onsdagen med at kigge efter Dig. Det er da ellers endnu flovere idag at see og høre paa det Øseveir og Tænke, at det var derfor Du ikke kom igaar;
●2●
det allerværste er endnu , at det bliver vist ikke til Stort Andet paa det første, jeg synes det har været saa daarligt i den sidste Tid, saa man har opgivet Haabet om klare, smukke Septemberdage.
Vi fik ikke Ephigenia, men den hvide Dame, saa for saavidt var det jo det Samme, at Du ikke kom, men for det gode Selskabs Skyld savnede vi Dig meget. Vi morede os godt, da det jo er yndig Musik.
Lise har det forresten slet ikke godt, Smerterne i Hovedet vedbliver ligesaa voldsomme som i Førstningen og igaar kastede hun en ny Mixtur op og havde slet ingen Appetit, saa de var meget forknytte.
Gid Du nu bare var hjemme igjen, saa kunde Du bestemt godt
●3●
hjælpe Dig med det Du har, Du faaer vist alligevel ikke naa alt hvad Du vil.
Det er Sandt, Roed var her i Thorsdags, han vilde gjerne see Dig inden han reiser, formodentlig paa Onsdag, det kan altsaa ikke skee, jeg bildte ham ind, at Du kom nok inden den Tid. Helene var her ogsaa et Øieblik, de glæder dem jo begge meget.
Det gamle Huus gaaer det smaat med, nu er Murerne først blevet færdige og Maleren kommet til, det er dog ikke andet end det bare vrøvl med Haandværksfolk.
Paa vor Bryllupsdag (Thirsdag) var Børnene og jeg paa Møllen og havde en rar Dag, Meta var om Eftermiddagen inde hos Suzette, men det har jo ikke noget at betyde, igrunden er hun meget daarlig og svag, arbeide kan hun ikke som før, hun bliver strax træt.
Din G.