Menu

Skovgaard

1896-01-25

Afsender

Agnete Skovgaard

Modtager

Joakim Skovgaard

Dokumentindhold

Agnete Skovgaard skriver, at alting går sin vante gang derhjemme. Raderforeningens er bekymrede for om Joakim Skovgaard vil opsige sin post i bestyrelsen.

Transskription

Mappe 53-61

25-1-96

Kjære Ven, Tak for Dit dejlige lange Brev, som jeg har læst adskillige gang, for det er ikke saa lige at finde ud af, naar et Brev er skrevet paa forskellige Steder. Saa har jeg været hos Fader at læse lidt af det. Det var et sødt Brev og meget let for mig at følge med, da jeg jo havde været alle de Steder med undt. af Modena. Alting gaar herhjemme sin daglige Gang. Peter var oppe igen i dag han var meget flink. Morten Chr. Bliver flinkere og flinkere og spiser godt, de andre er ogsaa flinke og rigtig gode det varer jo nok en Stund inden de kan høre hvad jeg siger, men Peter er mageløs sød og Johan Thomas tror jeg er bedre.

Marie var rigtig glad ved Skindet tror jeg, hun saa da meget fornøjet

-2-

ud, men sagde ikke noget videre, hun har været noget kæphøj i dag i Anledning af noget Mad, der skulde købes tidligt i Byen, og hun syntes først, hun kunde komme af sted sent osv. Jeg blev da ikke hidsig og har ikke taget mig det synderlig nær. Her ligger et stort Brev fra Den Frie om Sammensmeltningen, det skal Du vel ikke have sendt, det er jo trykte Sager, og saa meddelelser om Generalforsamlingen d. 31te januar. Saa vil jeg igen skrive dette om Raderforeningen, hvis det forrige Brevkort er gaaet tabt.

Hr. Verner kom udsendt fra Raderforeningens Formand for at spørge Dig om Du mente noget alvorligt med den ytring Du var kommen med om at trække

-3-

Dig ud af Bestyrelsen, de vilde meget bede Dig om at lade være, men hvis Du havde tvingende Grunde om de saa maatte høre fra Dig, de skal have et Møde og vilde nok gjerne være paa det rene, men et svar kunde godt naaes

Signe er højst yndig, men jeg kan ikke finde paa noget at fortælle om Børnene, det er en Skam. De bed til Bollen med stor Iver, for det var et stykke Franskbrød, som var ophængt og det gik af uden Slagsmaal. Ja, skal hilse fra Caroline og Kristens og saa

-4-

Godnat min kjære, det var et kjedeligt Brev. Vi har sunget ”Du Nat hin mørke forgangen er” i dag iden Du skriver vil vi saa synge i morgen. Jeg tænker jeg gaar i Kirken da caroline er her.

Hav det godt. Hils Frk. Lunn. Din Kone

Fakta

PDF
Brev
København

Mappe 53 nr. 61