Skovgaard
1885-08-27
Afsender
Agnete Skovgaard
Modtager
Therese Hornemann
Dokumentindhold
Agnete Lange takker ja til en invitation, men afviser en anmodning om at undervise i religion og gymnastik.
Transskription
Mappe 47-13
Thorvaldsensvej D. 27 Aug. 85
Kjære Therese Hornemann!
Tak for Deres venlig brev! ”Naar det gælder om en Fornøjelse, siger man ja, men naar der er Tale om et Arbejde siger man nej” tænker De nok, naar De hører at jeg med Glæde tager imod Deres venlige Indbydelse til Søndag, men at jeg maa afslaa Deres Cousines Tilbud. Jeg tør ikke paatage mig Undervisning hverken i Religion eller Gymnastik, da jeg aldrig har undervist i disse fag; en stor Del af min Tid er desuden optaget af Undervisning i det Fag
-2-
jeg har valgt, saa jeg ville ikke kunne naa mere.
Deres Indbydelse var alt for omhyggeligt og tiltalende ordnet lige til Kongens Nytorv, hvorfra jeg kan komme i Sporvogn til Thorvaldsensvej, til at jeg kunde modstaa den, saa glæder jeg mig til at komme som Gæst til Vedbæk Søndag Formiddag.
De smaa italienske Blomster var en Stedmoderblomst, som De mente den samme som voxer vildt her i Landet og den anden en Brunrod.
Venlige Hilsener fra mine Forældre og Deres
Agnete Lange