Skovgaard
1886-08-07
Afsender
Eline Lange
Modtager
Agnete Skovgaard
Dokumentindhold
Eline Lange fortæller om et fotografi af en lille pige - en datter til en bekendt - som hun har sendt til Agnete Skovgaard.
Transskription
Mappe 48 brev nr. 33
d. 7. August 1886.
Søde lille Agnete!
Her kommer en lille Pige, som vil hilse paa Dig, naar Du bliver rask nok til at se et Billede. Gid det daglig maa gaa frem med Dig! og Du maa blive fri for alle
-2-
Piner og Svagheder!
Jeg glemmer nok at sige, hvem den lille Pige er. Det er Moster Hannes lille Leila, som er bleven saa stor siden ifjor.
Hun seer ellers altid frejdigt ud i Livet, men hun vilde naturligvis ikke staa ro-
-3-
lig og saa var der noget de viste hende, saa hun derfor kommer til at staa i en lidt fremmed Stilling.
Naar man siger til hende: er Du en lille Skjælm? Nej, jeg er Leila Larsen! svarer hun. Margrete er voxet sig saa kjøn siden ifjor, men de er jo begge lidt tyranniske
-4-
imod Moster Hanne.
Igaar vare de i zoologisk Have: Margrete, Moster Hanne, Bodil Marie og Theodora. Thora passede Leila imens og det lykkedes saa udmærket at hun var mere lystig og nem at have med at bestille, end naar hun har sin Moder at klynke efter. Hav det godt min, egen lille Tøs!
Moder.