1890-06-03

Mappe 42 brev 30
Leikvoll 3die Juni 1890

Kære Agnete ! (og Kim)
Postdag kommer og Postdag gaar, men aldrig bringes noget til mig, saa jeg aner intet om ”Hjemme”. Ja det er ikke min Hensigt at klage paa Jer for det er jo mig, der skylder Jer Brev; men bare lade Jer vide, at jeg intet ved. Om I endnu er i Kjbh. eller nogen Ting om noget som helst. Jeg tænkte lidt paa om dette Brev skulde kloges adresseres til Onkels, for hvis I er rejst, men i saa Fald har I dog vel givet Jer Adresse, saa det finder vel frem. Vi lever vel, baade Mennesker og Dyr. Lille Bæ trives
-2-
alt for godt. Det er voxet saa voldsomt at det næsten ikke er til at styre. Vi ligefrem slaas om Flasken, naar det drikker. Det er for stort at være i Stuen, det gnasker paa alt Ting og laver umadelige Damme paa Gulvet, saa de sidste Nætter har det sovet paa Das. Men i fri Luft er det sødt og om Aftenen saa lystigt og hopper og slaar ud med Benene paa den latterligste Maade. Om Aftenen er det ogsaa villigt til at spadsere og følge mig pænt, men om Dagen kan det ikke udstaa at ”ræke i Landevejen” som vi siger paa Norsk.
V har det for Resten koldt i denne Tid, vi lægger endog lidt i ovnen.; i Dag har det regnet, men stille og blidt, som bare godt er paa denne Tid. Og naar saa Regnen hører op kommer
-3-
dette skjønne med Skyerne som hængende ned over Fjældene og hvide Taager som driver omkring, saadan er det nu.
Hvordan mon Børnene nu har det, det er al Tid saa morsomt at høre om dem, og Agnete skriver saa fornøjeligt om dem. Hvor skal I ellers hen?
Det har været ondt Vejr at male i saa koldt, saa meget har jeg ikke faaet gjort, men jeg har da slaaet to store Lærreder paa Blindrammer og smurt dem lidt til.
Hele Familien var da herinde til Pintse og Ingeborgs Fødselsdag, og da kom der jo mange gode Ting til Huse baade spisendes og andre Ting, og mange af de spisendes har vi endnu.
8 Hummer men de er væk for længe siden.
Forleden kom her en ny Præst til Sognet,
-4-
det har staaet ledigt i det mindste et Aar, og her har været en Capellan, saadan et fint elskværdigt Menneske, som er uhyre afholdt; og nu denne nye Præst, noget værre kan man ikke se for sine Øjne, han ser ud som en Gom eller Bytting ja han kan jo være bedre end sit Ydre, men jeg tvivler paa det, jeg hørte ham holde en Tale forleden til et Sølvbryllup, ja Talen hørte jeg ikke men Tonen, og en saadan brægende Prædiketeren det var til at krybe i et Musehul for.
Er det ikke Synd at en Egn med saa fine og gode Bønder skal trækkes med slig en Hyrde. Jeg er bleven mere end nogen Sinde paa det rene med at Frimenighed er det eneste der er Mening i.
Hils hos Onkels saa meget, hvordan mon alle har det.
Farvel, hav det alle godt.
Jeres Cathrine