Skovgaard
1886-09-05
Afsender
Eline Lange
Modtager
Joakim Skovgaard
Dokumentindhold
Eline Lange takker for et billede af Agnete Skovgaard, som Joakim Skovgaard har tegnet.
Transskription
Mappe 48 brev nr. 54
d. 5 Sept. 1886.
Kjære Kim!
Fader takkede i sit sidste Brev for Billedet, som Du sendte, saa jeg syntes at han gjorde Fyldest for os begge, men jeg synes dog alligevel at Du skal have Tak fra mig ogsaa. Rigtignok fik jeg en Klump i Halsen, naar jeg saa paa det, men der er dog saameget som ligner vores Agnete: Holdningen, Haaret, Panden o.s.v.
-2-
og saa er der den rørende gamle lænestol, som nok har været i Krig, jeg synes den halter eller er Gulvet skjævt?, siden der ligger en Bog under det ene Ben. Og saa det rørende lette Sommershavl, som jeg hjalp hende at vælge |da hun var 18 Aar| og jeg syntes var temmelig broget, men Du spaaede vilde blive mat og blegt i Italien. Og saa det rørende dejlige Rejseteppe, som I var saa glade for at kjøbe i Samling. – Jeg fortalte Petrine M. hvad Du skrev om Rubinkrandsen, saa sagde hun: ”ja jeg vilde gjerne have det og se mild til det”, men, skjøndt det ikke falder mig let at nægte Petrine M.
-3-
noget, - hun har ikke mange Ønsker, - saa kunde virkelig hverken Faer eller jeg skille os ved det, - vi komme til at holde mer og mer af det. – Tak for den yndige lille Gudstjeneste, vi havde idag! jeg havde netop i denne Tid gaaet og tænkt paa den Lovsang, som Agnete ifjor bragte hjem fra Askov. Det var mageløs betænksomt af Agnete at sende baade Ord og Melodi. Ordene havde vi slet ikke og Melodien havde vi vist neppe kunnet huske, hvis vi ikke havde havt hendes Noder; de var fuldstændig rigtige og jeg blev ikke lidt stolt af min Pige, som kunde skri-
-4-
dem ud af Hovedet.
Vi var fuldstændig uforstyrrede, mens vi sang, - Karoline og Theodora vare naturligvis med; – alle Børnene blev saa glad, da de efterhaanden fik det at vide igaar, Faer og Moer naturligvis mest. –
Fader havde en dejlig Fest paa Klampenborg igaar. Der var saamange af Professorerne, som kom hen og spurgte til Agnete: Johnstrup, Lütken, Frederik Nielsen, Lassen, Steenstrup, |Ussing|, Engelsted, Kammerherre Müller o.s.v.
Faer fulgte gamle Madvig ned ad Trappen, saa sagde han: kan De huske, da vi sang ”nu lunka vi saa småning om” paa Spadsereturen i Sorø? skal vi ikke have den! – Jo! saa stemmede Faer op og andre i med. Dejligt Vejr, Raketter og elektrisk Lys.
|Moer.|
Fakta
PDFJoakim og Agnete Skovgaard opholder sig i Civita d'Antino henover sommeren 1886. De rejser til Rom i oktober.
Mappe 48 nr. 54