1886-09-12

Mappe 48 brev nr. 55

d. 12 Sept.

Kjære bedste Joakim!

Dit Brev igaar glædede mig saa inderligt. Først fordi jeg deraf saa at Du var saa godt oplagt til at male og fuld af Planer, Vorherre giver nok Lykke til Udførelsen! og dernæst fordi jeg mere end sidst har en Følelse af at vi vil kunne blive enige om Vinteropholdet, mere end jeg havde efter Dit forrige Brev med Planer derom. Hovedsagen er nemlig efter vor Mening at Agnete lever stille, ikke alene indtil hun tilsyneladende er kommen sig, men længe, længe efter, hvilket efter alle Lægernes Mening her, er absolut nødvendigt. Dette seer det efter dette Brev ud til at I begge har Øie for og saa vil I med Guds Hjælp ogsaa kunne rette Jer derefter. – Da Opholdet paa Middelhavskysten* falder bort, fordi Du ikke kan bruge det, er det altsaa Spørgsmaal om Rom og Ca-

|*Du oversaa vist at det kun var de stille Byer, der var Tale om, ikke dem, der er fulde af Rejsende.|

-2-

pri, som ligger for og vi vil bede Gud give Eder Lykke til at vælge det rette. – Jeg vil oprigtig tilstaa at jeg har været saa sangvinsk, naar jeg tænkte mig ind i Fremtiden, at tro at Agnete |i Efteraaret| vilde være saa vidt at hun nok kunde taale at rejse med Forsigtighed. Nu forekommer det mig efter den Langsomhed, hvormed hendes Bedring gaaer for sig, at det vil være store Ting, naar hun vil kunne taale Rejsen til Rom, og (det mener Fader ogsaa,) at hvis I kan finde et udmærket Sted at være der, I maaske alligevel helst maatte slaa Eder til Ro der. Det var efter vore forrige Breves Afsendelse, at vi hørte om den Plan, at bo hos begge Frøkenerne Bech som jo naturligvis havde været ganske mageløs, men Fru Maribo slog igaar paa et muligt Ophold hos hendes Søster og det |kan| jo ogsaa have mange Fordele, siden Frøkenerne Bech have opgivet deres helt den omtalte Plan.

En stor Fordel ved at blive i Rom vil være at Agnete vil have den Tilfredsstillelse at Du ikke for hendes Skyld maa blive mindre pligtopfyldende, og at Du vil faa det fulde Udbytte af Din Kunstrejse. Jeg har altid syntes at det vilde være rent utaa-

-3-

leligt for Agnete at være i Rom uden at se Noget og |eller| deltage i Noget, men naar hun boer i en Familie og hos Mennesker, som hun vil holde af, vil det jo altid være bedre, og hvad det angaar at finde sig deri, saa kjender vi jo Agnete. At hun vil tage alt, hvad der tilskikkes hende med samme Fromhed, som hun altid har gjort, derfor borger mig Dine Yttringer (eller hendes) om Opholdet i Civita. Aa Joakim, hvor hun er - - - -

Nu forstaar Du vel nok, at vi mener at hun vel snarest maa blive i Rom, naar I nu i næste Maaned kommer dertil, forudsat at I kan faa et godt Sted at bo; og hvis Du gjerne vil til Capri, snarere tage det henad Foraaret. Petit talte nemlig saa meget om at de var saa daarligt indrettede paa Vinteren der og Agnete kan jo under disse Forhold slet ikke undvære Hygge og Comfort.

Nu har vi raadet efter bedste Skjøn og I vil handle, som I synes er rigtig, saa vil Gud Fader lægge Velsignelse til.

Moer.

-4-

Siden jeg har en blank Side her, kunde det maaske more Dig Agnete at høre noget om Fr. Rosenbergs Rejse til London. Hun boede hos sin Søstersøn i Sydenham og naar hun skulde midt ind i Byen* maatte hun kjøre paa et Par Jernbaner og andre Befordringer. Hun var en Dag i Kew og traf Jakob, som var elskværdig. Et morsomt Tilfælde oplevede hun, da hun paa Museet fik fat i Alger, som hun jo særlig studerer, var de første, hun traf paa, bestemt af hende selv, sendt fra [?]. I Nærheden af Hydepark findes en bred Kjørevej m. Bænke og Stole i lange, lange Rækker; disse blive lejede ud til Grosserere og andre der have Raad dertil, for at de kunne sidde og betragte de kongelige og Adelen, som kjøre op og ned, 5 Vogne i Række alle i Firspring m. Fuldblodsheste. Hun havde været gaaende derhenne m. sin Familie og seet paa det Mylder. Fra London tog hun til Osnabrück til en Søster. Ved en Udgravning der, saa hun Masser af forstenede Planter og Dyr. Derefter var hun i Østpreusen hos en Broder paa Grændsen af Posen. Det mærkeligste der var at Folk gik paa bare Ben f. Ex. Tjenestepigerne; hun saa en Dag en fin klædt Dame i moderne Dragt med bare Ben. Paa Hofmansgave er det kommen den 7ende lille Pige; nu er den dejlige lille Rigmor saa rask. –

Maanen skinner saa brillant iaften, |især igjennem Vinløvet paa Verandaen| det kan nok være at vi iaar have havt godt Vejr om Søndagen, men iaften er det skjønnere end nogensinde. – Katrine var et lille Løb herhenne i Torsdagsaftes, hun har saa travlt efter sin Hjemkomst.

Hilsen fra Moer.

|*der var 7 engelske Mil dertil.|