Menu

Skovgaard

1886-08-29

Afsender

Jonathan Lange

Modtager

Agnete Skovgaard

Dokumentindhold

Agnetes bror fortæller om rejser til Sorø og Jylland.

Transskription

Mappe 48 brev nr.50

Thorvaldsens Vej 5, Søndag 29/8 86.

Kjære Agnete! Længe har jeg skyldt Joakim og dig Brev, og jeg vil nu benytte denne Søndag Eftermiddag til i det mindste at begynde paa et. Jeg er ligesom alle andre voldsom glad ved at vide dig saa meget bedre, aller morsomst var det at se saadan et langt og meget morsomt Brev fra dig; Thora beundrede ogsaa Skriften – ”se, hvor det er nydeligt skrevet” – og det var virkelig ogsaa et Mesterværk, tilmed naar man tænker paa, at det var i høj Grad med Forhindringer; du maatte jo kun skrive 2 Linier ad Gangen; ja det Brev blev alle glade over.

Jeg ved ikke, om det kan more dig, at jeg fortæller lidt om min Sommerrejse – det plejer at være Hovedindholdet af de Breve, jeg skriver, thi der er jo ikke mange i Tallet, og det glider lettest at skrive, naar man har noget af den Slags at fortælle om.

Først paa Sommerferien var jeg i Sorø, og der var naturligvis behageligt at være; ganske dejligt Vejr – jeg gjorde mange Ture omkring Søen og en ud til Rasmus Leth, Skovridderen i Gyrstrup Skov, paa Vejen saa jeg aloëbladet Krebseklo prange i

-2-

en Tørvemose, den bragte jeg saa med for at den kunde pryde Bordet i Fredskovsminde; Rasmus Leth og hans Familie syntes |han har nogle dejlige Børn| jeg udmærket godt om. Skoven og Søen var ogsaa herlig, og der var meget godt for en Botaniker; af Sejlture (eller rettere Roture) paa Sorø Sø havde jeg mærkværdigt nok ikke mange, jeg tror virkelig kun én; ved den Lejlighed gik en Aaretold (Aaregaffel) i Vandet, flux op i Byen at kjøbe en ny, og saa ud paa Sorø Sø over til Parnas, en herlig Aftentur. Senere gik min Rejse til Aarhus, hvor jeg boede hos Hjalmar Jensen, og befandt mig meget godt; der |er| en meget smuk Omegn, ganske dejlige Skrænter i Marselisborg Skov med Aarhusbugten for Fødderne og Udsigt til Helgenæs og det øvrige Mols (Kalø o.s.v. som du nok kan regne ud) og Samsø og Tunø; der til Marselisborg Skov gjorde vi en stor Skovtur fra Capt. Jensens, en hel Del unge vare med; blandt de unge Damer var 2)vist nok en Elev af dig, 1) Frk. Benzon. Hjalmar og jeg botaniserede naturligvis paa det kraftigste |omkring Aarhus|, for Resten nød vi det herlige salte Vand, og vi var meget paa Montane hos Dalgas’, musicerede noget (Capt. Jensen og jeg sang Gluntar), kort sagt nød Sommerferien. Saa drog Hjalmar og jeg ud paa Fodtur, vi begyndte den paa Jærnbane, stod saa af ude paa Heden vest for Herning, kun 2 Mil fra Ringkjøbing Fjord, og saa botaniserede vi

-3-

naturligvis paa det grusomste. Vi tilbragte 3 Dage paa den brune Hede, hvor der for Resten ikke var saa lidt af Planter at se, især for en Kjøbenhavner; Hedemoserne indeholdt virkelig meget godt, ikke at tale om at vi nød Synet af de dejlige Gentianer, Benbræk og Rosmarinlyng. Strax den første Dag saa vi en sort Stork flyve i en stor Kreds over vore Hoveder, et Par Dage efter fløj en stor Flok Vagtler op bogstavelig lige for vore Fødder; vi saa naturligvis Hedelærker, Hjejler og Viber i Mængde; et Dyr, som jeg stadig savnede, og som jeg aldrig har set ude i det fri, er Hugormen, men man kunde jo ganske vist faa den at se og føle paa en ubehagelig Maade, saa det var maaske godt, at vi undgik den. 4 Beboere af Aarhus, deriblandt Capt. Jensen, eje Skovbjærggaard, den Hedegaard, hvor vi tilbragte den første Nat; der hører store opvoxede Plantager til, jeg tror der hører 400 Tønder Land Hede og Eng under den; Skjærn |Aa| løber lige forbi den og danner nogle herlige græsrige Enge; jeg kunde fortælle en Del om Opholdet paa Skovbjærggaard, men jeg tror, jeg vil foretrække at berette om nogle af de følgende Dages Begivenheder; vi vandrede da den næste Dag 4½ Mil over Heden, flere Steder saa vi bogstavelig intet uden Hede, vi styrede mod Øst og havde i Grunden intet at rette os efter uden Solen, thi hverken Kirker eller Træsamlinger eller Bakker vare at øjne, en Gang imellem kun en Mølle e.l.

Vi loserede om Natten i en Kro paa Heden

-4-

Iike langt fra Nørre Snede, næste Dag kom vi til en Plantage, hvor vi besøgte Skovridderen, der var meget venskabelig mod os og viste os om; hos ham boede en Havebrugscandidat Brun, som er i Familie med Biskop Svane. Nu begyndte Egnen at blive bakket og sørig (vi gik stadig mod Øst), snart saa vi Skove, det var Vinding Skove m.fl. Syd for den smukke Salten Langsø. Vi havde lagt den Plan at overnatte i Vinding By, men da der ingen Kro fandtes, gik vi til Præsten og spurgte om han kunde sige os en Bonde i Byen, vi kunde bo hos; Præstekonen bad os strax blive hos dem, da hun saa, at vi var Studenter, hun havde selv en Søn, der var Student, og denne Søn var hjemme; saa tilbragte vi en hyggelig Aften i Præstegaarden (Moth hedder Præsten), om Aftenen kom Resten af Familien hjem, 2 voxne Døtre og 2 Drenge foruden et Par Feriegæster; Skjønt vi vare komne dumpende ind ad Døren, var alle overordentl. venlige mod os, Præsten bad os ovenikjøbet næste Dag, da vi gjorde Mine til at bryde op, om at blive 2 Dage hos dem og gjøre Skovtur med, [overstreget: saa] |men| 2)maatte 1) vi desværre sige nej tak og trave af Sted i Regnvejr efter at have hjulpet Drengene med det mærkelige Arbejde at bygge en Bagerovn |oppe| i et Træ og de unge Damer med det endnu mærkeligere Arbejde at gynge i en Gynge, medens Vandet skyllede ned fra det Træ, hvori Gyngen hang. – Ja saadanne Eventyr paa Fodrejsen er brillante; saa kom vi til herlige Egne – Salten Langsø – Svejbæk – Himmelbjærg – Ry – Skanderborg, vor senere Rejse beskrev vi |i| et taknemmeligt Rimebrev til Pastor Moth, efter at være komne i poetisk Stemning paa

|en Høj ved Himmelbjærget. Snart efter Fodturens Slutning rejste jeg hjem, er nu begyndt paa Skoletimerne og begynder i Overmorgen paa Universitetet.

Nu vil jeg slutte dette historisk fortællende Brev med mangfoldige Hilsener!!

Lev vel alle!

Din Broder Jonathan.|

Fakta

PDF
Brev
Civita d`Antino

Mappe 48 nr. 50