1886-10-30

Mappe 48 brev nr. 73

Kbhavn d. 30 Okt. 1886.

Min kjære Agnete!

Jeg har alt for længe siden havt baade Lyst og Forpligtelse til at skrive Dig til, men Tiden er gaaet med en Examen, der har strakt sig over den største Del af denne Maaned, og jeg har derfor ladet Familiens andre Medlemmer besørge Korrespondancen, indtil jeg nu endelig har faaet Ferie, som jeg altsaa vil benytte til at yde mit Bidrag til at holde Eder à jour med hvad der passerer her hjemme, og først takke Dig for de rare Breve, Du har henvendt til mig, og som jeg har været saa længe om at faa besvaret.

Vi længes nu saare efter at høre om Eders Rejse; da Regntiden i Civita forhaabenlig ikke er aldeles uendelig, antage vi, at I have sagt Farvel til dette Sted, som har været saa rigt paa Stof til Erindring i forskjellig Retning for Eder, og at det er Rejsen og Forberedelserne til denne, der er Aarsag i at vi ikke i saa lang Tid have faaet Brev. Vi har ikke kunnet skrive fordi vi ikke vidste den fremtidige Adresse; 1 à 2 Breve ere sendte til Napoli poste rest. som I forhaabenlig har faaet, men at sende et Brev

-2-

til Capri uden nøjere Angivelse og uden at vi vidste naar I kunde ventes dertil, kunde ikke nytte. Gid vi nu altsaa snart maatte høre, at Rejsen er gaaet godt, og at I har undgaaet Forkjølelse i den kjølige og regnfulde Tid mod Slutningen af Opholdet i C. Vi har havt et smukt og temmelig mildt Efteraar, ikke en eneste Gang Nattefrost, saa at Haven sér ganske godt ud endnu, og om end Bladene begynde at falde, er der dog stadigt adskillige Blomster, som Ingrid er flink til at anvende baade til sine Tegneøvelser og til Bouketter; vi leve ogsaa højt med Pærer, sibiriske Æbler o.s.v. Alt er ellers her omtrent ved det Gamle, men for at fortælle Eder noget udenfor den sædvanlige Orden skal jeg give en Beretning om mit 50 Aars Jubilæum som Student. Moder har vistnok fortalt at denne Begivenhed var forestaaende, og den fandt da Sted i Tirsdags; Kl. 5½ samledes vi 39 Jubeloldinge til en bedre Middag paa Skydebanen, og den 40de var Gehejmeraad Madvig, den eneste endnu levende af vore Lærere fra Studentertiden*). En af Jubilarerne, Overlærer Strøm fra Odense, som vi havde indbudt til at logere her, havde skrevet en smuk Sang; ved Indtrædelsen i Samlingsværelset var det interessant at gaa paa Opdagelse af bekjendte Ansigter, og skjønt adskillige havde forandret sig betydeligt i det lange Tidsrum

*) Jo der er en anden endnu, nemlig Biskop Engelstoft, men han kunde ikke møde.

-3-

kunde jeg dog kjende dem Alle paa 5 à 6 nær. Væggene i dette Værelse vare behængte med Billeder (af meget forskjellig Værdi) fremstillende Personer og Scener fra de 4 Kongers Tid, under hvilke vi have levet, og selve Festsalen var prydet med Buster af disse samme 4 Konger. Ved Bordet var hver Kuvert forsynet med Festsangen, et lille Hæfte med historiske Meddelelser om samtlige Studenter fra 1836 og en Spiseseddel, der med Ernst Bojesens sædvanlige Opfindsomhed var i Form af Universitets-Portalen, indenfor hvis Dør der stod ” d. 25 October 1836” og indenfor et Vindue fandtes et Miniatur Borgerbrev paa Latin, nøjagtigt svarende til det, vi hver især i sin Tid modtog fra Universitetet. Jeg havde til Bords Provst Høyer Møller (Intendantens Broder og Forf. til ”3 af mine Venner”), og der var blandt Deltagerne ikke saa faa berømte eller bekjendte Mænd, f. Ex. Prof. Ussing, Goldschmidt, Stiftamtmand Bille Brahe, Prof. Thrige, General |Ankjær| o. Fl., og der blev holdt en Mængde Taler, en af de morsomste leveredes af Doktor Møller fra Svendborg. Vi opvartedes med Taffelmusik, 7 Retter Mad og 7 Slags Vine, deriblandt Champagne i større Maalestok, men uagtet Materialet til en soldig Hjemkomst i mere eller mindre omtaaget Tilstand var tilstede, vare vi dog saa vel beholdne, at da Strøm og jeg Kl. 11½ ankom til Thorvaldsens Vej, traf vi de fleste af Befolkningen endnu oppe og forbavset over vor tidlige og ædruelige Hjemkomst. Næste Dag vare vi indbudne til Middag hos Bille Brahe, men da Strøm

-4-

skulde rejse, frabad vi os den Ære, og istedetfor gjorde Moder Andendagsgilde ved at indbyde Petit, Andr. Becker og Vincens Strøm (junior), og dermed afsluttedes saa denne Festlighed.

Efter den lange Pause i vor Brevvexling kunde I jo billig fordre en Pose Nyheder herfra; jeg er nu rigtignok ikke stærk i det Kapitel, men vil dog forsøge paa at berette Et og andet. I Aften skal vi høre ”Skabelsen” i Slotskirken (Cæcilia), for kort siden hørte Moder og jeg en philharmonisk Generalprøve, hvor vi nød en udmærket skjøn Symfoni af Schumann og derefter nogle Sange af Verdens første Tenorsanger med det barbariske Navn Mierzwinsky. Vore Torsdags-Sangmøder fortsætter som sædvanligt, forstærkede med de 2 yngste Schiølere, [?] med Familien Møller, herefter ogsaa med Johannes Kragh, som er en vældig Musiksluger, jeg tænker at han nærmest vil gjøre Tjeneste som Frk. Hvids Assistent, da han har erhvervet sig en stor Virtuositet i at læse fra Bladet derude hos V. Pedersen. Af andre Musiknydelser herhjemme maa nævnes Ingrids og Thoras skiftevise Øvelser i Vocaliser o.s.v., som de skulle aflevere i deres Timer hos Marie Schiøler, og af Jonathan, som indstuderer en Stemme til Hartmanns Universitets-Jubilæums-Cantate, der skal udføres om nogen Tid af Concertforeningens og Studentersangf.s forenede Kræfter. Jeg vil dog ærlig tilstaa, at disse Præstationer |ikke| henhøre til hvad der er kaldet en ”Øresmaus,” men Alting faar jo en Ende, og naar denne er god, er Alting godt. Hvorfor vi med Resignation finde os i, indtil videre at gaa ind paa Jesuiternes ”Formaalet helliger Midlerne”.

Familiens yngste Medlem er en lille Pige paa Nøjsomhedsvej; af Forlovelser mindes jeg ingen i vor Kreds, derimod modtog vi forleden Dag et Visitkort, mærket M. Sander og

|Luise Sander, f. Poulsen. Brudeparret bor i Frederiksberg, Stueetagen i Chr. Langes Hus, hvor vi for nogle Dage siden ved et Besøg hos Familien paa 1ste Sal overraskedes ved at passere deres Skilt.

Nu har jeg saamænd maalt Eder Skjæppen fuld, og haaber at I snart vil gjøre ligesaa. Vi længes jo stærkt efter at sé snart igjen et af de velbekjendte og velkomne italienske Breve, endnu mere efter at se Eder egne kjære Ansigter, men Gjensynet maa vi jo have tilgode til Foraaret, vi haabe til Gud, at det maa blive rigtig glædeligt. En kjærlig Hilsen fra Fader.|

|Fra Din Ven Inspektør Feilberg skal jeg hilse Dig, ligeledes fra gl. Mortensen paa Jonstrup; fra dem begge har jeg nylig havt Brev for at spørge til Dig, og flere andre mundtlige Forespørgsler og Hilsener kan jeg aflevere, f. Ex. fra Pastor Brandt og Oberst Købke, som igaar spurgte meget flittig til Eder.|