Skovgaard
1886-10-04
Afsender
Petrine Lange
Modtager
Agnete Skovgaard
Transskription
Mappe 48 brev nr. 64
4.10.86.
Kjære Agnete!
Nej, hvor det var yndigt at faa Brevkort i Dag om at Du havde været ude, det var ogsaa sjov som Joakim havde overrasket Frk. Bech. Nu har jeg faaet Andreas |Korsholms| lille Søsterdatter i Skole, hun er kun lidt over 6 Aar, men rigtig flink, de er
-2-
så søde alle 12, ogsaa til Gymnastik, hvor de ikke var saa lette at passe paa i Fjor. Frk. Schrøder kommer jo til Haandarbejde, saa går jeg gjerne først ned at spise Frokost, når hun er kommen, lille Agnes Korsholm kommer først ved den Tid, Kl. 11. – Ogsaa her er det det mest henrivende Vejr i disse Dage, det var saa grulig varmt
-3-
først i September og holdt midt i Maaneden, men nu er det så tilpas. – En Torsdag var her en svensk Dame, som er Søster til Fru Holmstrøm på Folkehøjskolen Hvilan. Fru H. havde jeg set så tit i Lund, og hun havde fortalt at hendes Søster skulde være en Maaned i Kjøbenhavn på en Udstilling af skaanske Væverarbejder, det var ikke så morsomt hun skulde gå
-4-
der fra 6 9 om Morgenen til 6 for at passe paa nogle Væversker, der sad og vævede i Nationaldragt. Schrøder sagde nu skulde jeg tage mig af hende, og hun var ogsaa rigtig sød, nu skrev jeg efter hende til Syngetorsdag, men fik lige nu et svensk Brev om at hun skulde rejse forinden. – Vi virker i denne Tid for Pigemødernes Indretning, det gaar glimrende, vi blive snarere
|for mange Hjælpere end for faa, Benny Poulsen har lovet at skjænke The på min Aften, vi skal være 2 hver Gang, begynde d. 17de. Hils Frk. Bech saa mange Gange og Dig selv fra Din Petrine M.|
|Det var yndigt i Går ved Axels Konf.|