1889-10-20

Mappe 42 brev 29
Bellevue (Seine et Oise)
Hotel de la tete noir
20ende Octb. 1889

Søde Agnete! Tak for Tiden i Rosenvænget, det var saa hyggeligt at være hos Jer. Kys de søde to Knægte, jeg savner at høre hans (Peters) lille glade Trippen i Gangen om Morgenen og lille lyse Stemme saadan et par Octaver højere end voxne Menneskers. Og den lille med sit melankolske Ansigt og store Øjne. Jeg har slaaet Billeder op paa Væggen og stillet jer alle sammen op inden i en gammel Secretair, hvis udslaaede Plade danner
-2-
skrivebord; her er meget hyggeligt og det er lidt hjemligt. For øvrigt er Udstillingen tung for vor Samvittighed nu, for det er jo vor forbandede pligt at gaa der næsten hver Dag, og her er saa skjønt, saa vi har meget mere Lyst til at nyde Landlivet; her er pragtfuldt.
Det var saa underligt at Dit Brev om Gudmoders Død kom netop Aftenen før Kim rejste, jeg ventede jo nok, at det maatte komme nu snart, men det er saa underligt at Gudmoder ikke mere sidder i sit yndige lille Hjem; jeg forstaar det ikke rigtigt endnu, men jeg kommer til at savne Gudmoder umaadeligt. Begravelse og sligt
-3-
bryder jeg mig egentlig ikke om at være hjemme til, og dog føler jeg mig saa uendelig borte fra alting, skriv snart noget til mig.

Harald Bojsen har vel været inde til Begravelsen.
Jeg har ikke egentlig noget at fortælle, vi oplever ikke noget, det meste der opfylder os er Glæden over at være her ude i Skjønhed, Renlighed og Hygge, og jo saa ogsaa Udstillingen naar vi har overvundet os til et tage derind, der er mange Billeder jer er voldsom glad i; mest endnu af alt Cazin og Bastin Lepage, mere endnu end Millet og Corot, men der er mange som jeg synes om og af alle Nationer, selv Amerikaner, som jeg havde
-4-
ventet mig saa lidt eller rettere saa meget skrækkeligt af, og dog maa jeg tilføje at jeg har kun set dem flygtigt og da jeg var træt saa jeg er ikke vis paa at jeg vil staa ved første Indtryk. Jeg har spenderet for 4 Sous gulhvide og rødlilla Chrysantenom der ser saa yndige ud som de staar foran det aabne Vindue bagved ligger hele Paris med en glinsende Skyhimmel over. I Dag har vi haft Fridag, Fru K. har haft Skrivearbejde og jeg har vandret om herude; jeg havde skjønt Solskin mens jeg vandrede ellers har det øset ned i svære Byger ogsaa Hagl, men det er meget mildt. Apropos Regnen haaber jeg ”les tickets” ikke dale igjen i Pris. Hils Kim saa
|meget og sig at han er elsket og savnet. Han er vel|
|lykkelig han nu er hjemme hos ”Kone og Børn i Danmark”.|
|Himlen maa vide hvorfor han i Grunden rejste hertil, da det meste han|
| brød sig om var at komme hjem igjen. Farvel begge to. Hils alle Vegne saa meget. Din Cathrine|