1855-08-09

Landskabsmaler Skovgaard

Asessor Aagaard

Iselinge

Vordingborg

-2-

Kjöbenhavn, den 9de August 1855

Min kjære lille Mand!

Det ender med, at jeg skal skrive, men jeg vil da haabe, at Brevet ikke meer end netop kan træffe Dig, for Du reiser jo dog Löverdag? Aa hvad, lille Mand, det maa Du endeligt, ogsaa for Dit Arbeides Skyld, tænk paa hvor megen Tid der spildes, jeg synes den maatte kunde anvendes bedre end til at gaa og vente paa at faa et Par Grene tegnede.

Saa skal jeg ogsaa sige Dig, fru Höyen skrev sidst at de haabede at træffe Fibiger endnu den 16de for ellers vilde Höyen tidligere hjem, men jeg tænker Du vil ogsaa gjerne se ham, og skjöndt jeg slet ikke veed [overstreget: end] Andet end dette saa maa man jo deraf antage at det nu er Tiden hvori han er her.

Titus kom da i Torsdags, saa det var godt jeg tog imod; men trods mit Mod tilsøes brækkede jeg mig dog i Kjøgebugt, og jeg savnede Dig meget, for Opvartningen var saa daarlig saa jeg ikke kunde opdrive en Bakke.

Stampes og Onkels har været i Sverrig, i disse Dage er de her og spiser hos os idag; imorgen reiser de til Töllöse og Aedlersborg; i næste Uge kommer de igjen hertil og saa veed jeg ikke mere.

-3-

Jeg var inde hos Din Onkels igaar, de har det meget godt, og Mine var i Toppen af Kirsebærtræerne.

Vor Nerium staaer i fuldt Flor, udmærket smukt kan Du troe, naar den bare maa holde indtil Du kommer tilbage, jeg vilde saa gjerne vise Dig den, de andre Planter staaer ogsaa godt og er voxede i en forbavsende Grad.

Det er ikke videre morsomt at skulde have Fremmede, naar min lille Mand er borte, men hvad skal man sige til det, de gaaer jo paa Tour og saa sagde de at det var min Tour. Jeg fik tre Høns med fra Nysø saa de skal have Suppe med Boller paa Høns med Din gode [overstreget: ?] Dyppelse, Karbonade og Rødgrød.

Const er meget glad ved at Kaffen kan begynde igjen, for han har reent maattet staa sig fra denne, han har ellers arbeidet meget, og han saa ganske fornøiet ud syntes jeg igaar, nu skal vi see idag; han havde været meget lille for de havde taget Taget af Huset og saa havde det regnet ned til ham saa Vandet stod flere Tommer høit i hans Malerstue, Muserne havde lidt noget, og Tegningerne svømmede, men nu var Nøden forvunden.

-4-

Denne har af og til Feber, Magdalene har det ganske godt.

Ja! min Mand, nu er jeg rigtignok kjed af den Indretning, at have Huus og Hjem og ingen Mand det duer da slet ikke, men skal det vare længere end til Løverdag, saa gaaer jeg ud af mit gode Skind.

Du maa da endeligt hilse alle fra mig og takke for Vognen, da jeg sad der og bredte mig i den store Vogn med to Heste for forekom det mig grueligt urimeligt at jeg ikke at jeg ikke var kjørt med Niels, men behageligere var dette jo rigtignok.

Min Paraplui glemte jeg.

Din lille ulykkelige Kone.