Menu

Skovgaard

1849-01-30

Recipient

P.C. Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Weibye d 30. Januar 1849.

Kiære gode Peter!
Dit inderligt kiærkomne Brev af 9 dennes modtog jeg først den 17de, altsaa har det ligget en heel Uge over paa Posthuset, vores Breve have altsaa krydset hinanden; det er et uordentligt Postvæsen!
Dit kiære Brev stunte os vemodig, men vi vilde ikke for Noget have undværet at kiende Dine Følelser og delte dele dem med dig. Ikke mange har allerede i din Alder lidt to saadanne Tab som Din Ven og din kiære omsorgsfulde Bedstemoder; det Sidste mildnes letteligere da hendes Bortgang alt længe har staaet for vort Øijne, men at miste en saa elskelig Barndomsven, hvis Kunstbane stemte saa aldeles med din Egen, og i hvis daglige Selskab Du allerede havde Haab til saamagen Nydelsen, det var et stort, næsten uerstatteligt Tab som men din klare Tanke paa dit Tilkommende kan hjælpe dig til at bære med saa stor Rolighed. Du har Ret, kiære Peter: at vi skulle takke Gud for Modgang, thi med denne skulle vi blive bedre Mennesker, men vi bør ogsaa med Taknemmelighed
●2●
og Frimodighed nyde enhver stor og lille Glæde han sender paa vores Vei, thi deraf sandes ogsaa Styrke saavel til vort Arbaeide, som til med fattning at bære Gienvordigheder. Hvor ofte have vi ikke i denne Tid ønsket at du en lille Tid imellem sad hos os, et naragtigt Ønske veed jeg nok; men man ønsker io saa ofte uden Haab, maaskee kunne vi dog haabe at see Dig til Paaske?
Naar du skriver igien, kiære Peter maa du endelig tilskrive mig om hvorledes det er med din Sundhed? Nu ere da Hr Jensen og Madammen nogenlunde raske igien han var første Gang i Kirke i Søndags, han var saagod at see over til os om Aftenen, og vi fik os en lille Wisth, for førstegang siden Nytaar, han er bleven noget bleg og mager, men Madammen skal saa meget daarlig ud, jeg skal hilse dig saa venlig fra dem.
Jeg underretter dig saa end om at der ligger en Pakke mest Tøy hos Urtekræmmeren til dig som du det snareste maa lade dit Bud afhente, thi der ere iblandt Andet dine Manchetteskiorter som du maa-
●3●
ske allerede ved flere Leiligheder har savnet? I de sorte Strømper ligger Blikdaase med Din Tuschflaske som du forglemte i Julen, det erd ogsaa et lille Spækkebræt du skal have at smøre Smørrebrød paae, og endelig ere der en Pakke og et Brev til Tante Mine, som jeg beder dig have den Godhed, at lade dit Bud bringe hen til Hende.
Du kan ikke troe kiære Peter hvilken Fornøjelse Labyrinthen skaffer os, Mine læser lidt højt i den hver Aften hvis hun kan faa Tid, den ere i Sandhed meget vittig, og skiønt jeg have læst den før, interesserer den mig overordentligt. Nu vil det ellers blive magert med Læsning for en Tid, thi den Mand er død, som indlaante Bøger i Hillerød, og Hr. Jensen er gaaet ud deraf, indtil han seer om det bliver ordnet igjen.
Slutteligen maa jeg dog sige Dig at vores Sundhedstilstand er ved det Gamle, Skarlagensfeber er i Byen, og jeg er ofte bange for Mine, men har tillige det Haab, at den gode Gud som saa ofte har vendt [?] til det Gode for os, vil ogsaa Dennegang medtage os i sin beskjærmende Varetægt. Med dette Haab, saavel for Dig som for os
●4●
| sende vi Dig Alle, vores kiærligste Hilsener og forbliver jeg din Kiærlige Moder
C. Skovgaard.|

S.T.
Hr. Landskabsmaler Skovgaard
Kongensnytorv No 206. [?tredie Sal]
|Betalt| i Kiøbenhavn

Facts

PDF
Letter
Veiby
Kongens Nytorv 206, København

Mappe 10 nr. 32