1897-07-25

Mappe 17
Brev nr 42
Rosenvænget 25 juli 1897
Kjære Faster!
|Du får vist bede Elisabeth læse brevet for Dig, det er så utydeligt.|

Tak for Dit brev, det er såre rart at höre fra Dig og næsten overraskende, da jeg egentlig går ud fra at Du ikke skriver. Men jeg må nok se til at skrive lidt mere læseligt for Dine gamle öjne. Nu har vi fået det meste af vort gamle hus i orden med store vinduer, så vi kan se ned på gaden, og det nye er vokset så vidt at taget næsten er helt skiferlagt, i morgen tænker jeg det er det, så der kun mangler glas i tagvinduerne eller sådan. Vi glæder os til at vise Dig hvor stuerne her oppe er bleven tillokkende. Og vi glæder os selv til de nye, som tegner til at blive herlige. Jo ved Du hvad, vi var aligevel såre glade for opholdet i Tisvilde, når vejret var
-2-
godt, kom de fleste af os en gang om dagen til havet og de störste af os i det. Selvfölgelig havde det været endnu lettere at bo endnu nærmere, men så kunde vi let kommet længere fra skoven, det havde også været galt. Naturligvis at hvad der kan gjöres let for Agnete er bare godt, men spadsereture mener hun forresten selv, at hun trænger til, så det var snarere de små i barnevognen det gik ud over, for den var alt for tung at köre til stranden på de sandede veje med dyne hjulspor. Vi kan godt sige, at vi havde både megen gavn og glæde af turen og var noget begunstigede af vejret. Og blegsoten har da bedre af landluft end af byluft, nu kan man i hvert fald ikke se den for kaffebrunhed.
-3-
Det er rart at læse, at Du lever et så hyggeligt liv, men behöver Du at være trist over, at det er sidste sommer der? Flytter Viggo ikke et andet sted hen til næste år, hvor Du kan have det lige så hyggeligt? Hvad Cathrine angår, så får vi have talmodighed til tiden kommer, det må hun selv have, og det er kanske dog kedeligst for hende. I går da vi gik en vending der over, gik hun på opfyldningen med Frk. Frimodt og stak schampignons. Hun ser ud til at have det i bedste velgående, selv om det nok går lidt op og ned, men hun er rar glad når man ser hende. Det er en stund siden jeg hörte fra Niels, det gik fremad med Ole, men meget langsom. Han får nu noget mælk med i börnemelet. Han er god og kön, måtte han nu blot også blive tyk.
-4-
Nu har jeg höert fra et senere brev der nede fra, at han fremdeles går frem. Her er vi ved at forvandles til amfibier, fordi vi svömmer i så meget vand. Det kommer sig af at de ikke kunde föje det nye tag til det gamle uden at bryde hul i det gamle, og da vi netop i denne tid har fået nogle svære skyller, så har vi fået mere vand ind end både [?Ulrikes] og vi skyttede om. En nat lå Hr. og fru [?Ulrikes], [?], vores to piger og jeg og kravlede om på loftet for at lægge noget under taget til at före vandet væk, og i går brasede en tordenregn således på, at vi i Malerstuen havde et ganske ualmindelig smukt vandfald, vi behöver ikke at rejse til Niagara, vi har set mere end vi önsker, men nu er vi forhåbentlig snart færdige med de huller i taget. Alle vore vandfade, potter og badekar stod på rad for at tage imod. I badekarret var der vel om 6 tommer vand, og drengene satte straks skib i det. I dag nyder Peter tilværelsen, han fylder 10 år. Mange hilsner fra A. og börnene og Din heng. Joakim Skovgaard.

|Vil Du hilse Pedersens og Frk. Moltke. Ak! Brevet blev alligevel ikke tydeligt skrevet.
Når kommer Du til Byen?|