1898-10-06

Mappe 17
Brev nr 44
Rosenvænget 6 Oktb 1898
Kjære Faster! Der er nok snart gået for lang tid uden brev fra os til Dig, det er da godt jeg i dag kom i tanker om, at nu skal det være. Det var oppe hos Ingeborg, at hun sagde, at Niels havde spurgt til Dig, men hun vidste ingenting om Dig, så hun heller ikke kunde skrive noget over til ham, hvor han sidder i Skibelund og afstöber stenen (eller tager form af den) samtidig med, at han også maler nogle modelhoveder til sit store Pinsebillede. Det ene af dem er efter Knud Peterson som Du så ved dåben. Det er en storartet sten han har lavet, en storartet opgave. Stenen er som en stævn, og de fremstormende kæmper falder i linievirkning så fuldstændig sammen med linierne i stenen, höjdepunktet på stenens forkant er så udmærket benyttet, det hele er som galionsfiguren på Danmarks
-2-
sydlige stævn. Galionsfiguren ”det lyder måske lidt simpelt, men i virkeligheden er det jo den kunstneriske prydelse på skibet anbragt på et glimrende sted. Når altså dette dejlige kunstværk, skönt i tanken, kunstnerisk fint og kraftigt i udförelsen, så ligefremt og så ophöjet, er stillet på et så glimrende sted i Danmark og passer i alle måder, således til pladsen så den for mig i tanken, jeg har jo ikke været der, bliver höjnet til Danmarks stævn, er det klart at Niels har gjort et magelöst centrumskud. I næste uge vænter Ingeborg Niels hjem, heldigvis ikke for at sove på sine laurbær. Da Agnete så fotografiet efter stenen, udtrykte hun sin glæde over den i de ord, ”det ser ud på den, som havde den stået der alle tider” og det er en yderligere ros. Ingeborgs tre drenge har det udmærket. Vore har det også godt i det hele, kun at Signe er forkölet, det er jo kede-
-3-
-ligt, men hun er da ellers flink, hendes blegsot, eller hvad det er, skal der jo tid til at kurere, men hendes mave er bedre. Du har vel som alle vi andre haft glæde og gavn af de skönne dage vi har haft. Jeg har jo været både på Knabstrup og Vallekilde. Fra det förste af de steder var jeg med Lunns henne at höre den rare pastor Moltke i Sönder Gernlöse, det var meget rart, kun var salmesangen alt andet en livlig, men på landet er det nok som oftest sådan. På Vallekilde havde vi en skön festdag, men derom har Viggo vist fortalt. Det var skönt at se så mange mennesker samles om Triers minde, fra nær og fjern. Nu går jeg, og Viggo vel også og vænter spændt på brev fra Ministeriet. Jeg vil dog sige at jeg tager det med stor ro, om jeg ikke kommer afsted, skönt det sikkerlig er en dejlig udstilling der er samlet i Holland og jeg visselig vilde nyde rejsen, når jeg först var på den. I dag
-4-
gjorde Agnete, Georgia Morten Christian og jeg en lille 15 minutters rejse ud på Øster fælled istedenfor at vænte på Jakobs Apothek til midicinen blev færdig, vejret var dejligt, så det var virkelig en yndig lille rejse. Cathrine er vist midt i flytning, sidst jeg så dem struttede Åge af sundhed. Ja Cathrine selv har jeg nok truffet en gang senere på Marstrandsudstillingen, som er såre morsom, men hvoraf jeg endnu kun har set malerierne, slet ikke den masse tegninger. Gid Du nu må leve vel, men der er ret længe til at Du kommer hjem så vi samles i vinterfolderne. Jeg har hænder og hoved fuldt af alt muligt, men jeg synes af alle mulige gode sager, kunde jeg blot få dem fört heldigt ud i virkeligheden var det herligt, i nogen måde vænter jeg jo at have lykken med mig dertil. Vil Du hilsen Pedersens, Frk. Moltke og Frk Lunn fra Agnete og Din hengivne
Joakim Skovgaard

At jeg i forrige måned flere gange har tænkt at det vilde vist glæde Dig at faa Brev fra os har Du vel ikke kunnet vide, da jeg ikke alligevel skrev, men nu har Joakim gjort det saa grundigt saa Du maa nöjes med en Hilsen fra Din Agnete. Hils de andre gode Venner