Menu

Skovgaard

1897-02-03

Transcription

Mappe 17
Brev nr 38
Rosenvænget 3-2-1897
Kjære Faster! Jeg har talt med Niels og Cathrine om sagen og de mener, at når Lorenzens indtægt er 700 og datterens 150 og han bruger 1000 så vil han årlig komme bag ad dansen, der er så liden sansynliged for at den hjælp han nu söger hos boet vil kunne hjælpe videre end lige i öjeblikket. Det synes som han stilling er uholdbar og vi söskende synes vi selv har rigelig brug for de penge vi har, så vidt jeg kunde forstå syntes især Niels, at det overskred hans kræfter at give circa 100 kr som sin part til Lorenzen, men Cathrine og jeg er heller ikke for det. Jeg ved heller ikke om det var det Du mente, at vi sammen med Dig skulde udrede summen. Niels går imorgen eller overmorgen til Schlictkrul for at tale med ham om det ikke er muligt at ordne sagen sådan, at Lorenzen får hjælpen fra boet
-2-
|det vil altså sige, at boet f.ex. betragter hans önsker som rimelige at imödekomme, og tager summen ud af det almindelige.| Han (Niels) siger altså til Schlictkrul, at Du og vi önsker at boet hjælper. Hvis det er Din mening at yde summen på anden måde, hvis denne slår fejl, så bliver det vel noget sværere for Dig at få pengene i boet nu efter at den förste almindelige udbetaling er sket. Jeg ved jo for resten ikke noget bestemt om det. – Du har vel nu fået Cathrines brev og ser vel deri at hun har modtaget Dine. Med venligste hilsner Din hengivne
Joakim Skovgaard
E.S. Jeg har fået begge Dine breve

Facts

PDF
Letter
Rosenvænget

Mappe 17 nr. 38