Skovgaard
1844-04-12
Sender
Wilhelmine Skovgaard
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Til
Hr P C Skovgaard
Kjøbenhavn
Weibye E 12te April 1844
Kjære Peter!
Endskjønt du allerede med Moder, har erholdt en Lykønskning til din Fødselsdag, fra mig, kan jeg dog ikke andet end selv gjentage den i disse Linier, som egentlig ere bestemte til at være en Anbefalingsskrivelse, for medfølgende lille Taske til at have Tegneaparater i, og som jeg beder Dig ikke forsmaae. Det er første Gang jeg prøver paa, tydeligt at udtale alt det Gode som jeg ønsker der maatte vederfares Dig, og jeg mærker nu at det sletikke har nogen tydelig Form, det viser sig i samme Skikkelse som det Ønske om kommende Lykke jeg nærer for mig selv og jeg ønsker begge lige inderligt. Min Overbevisning siger mig, at man ikke bliver lykkelig fordi man i nogle Punkter bliver føiet af Skjæbnen, men at vores Lykke derimod er afhængig af at vi naar det Stanpungt der forekommer os at være Bestemmelsen for vores Tilværelse. At Du har et saadant Maal er jeg overbevist om, og derfor ønsker jeg saa inderlig at Du, kjære Peter naa dette, uden at blive standset eller ført paa Omveie af ydre Forhold, og bestandig ønskende dette forbliver jeg
Din inderlig hengiven
Søster
Wilhelmine