Menu

Skovgaard

1884-09-20

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 17
Brev nr 6

Frøken Vilhelmine Skovgaard
Ad: Hr. Vekselmægler Aggersborg
Strandpromenaden No. 13
Copenhague Danimarca

Sora 20. Sept 1884.
Kjære Faster! Der er i alt fald to ting som kan gjöre maleren urolig i sind og give ham vågne nattetimer. Den ene er, når det går snavs med arbejdet, når man fex. som jeg i denne tid har gjort, har malet på et billede, som jeg ved aldrig bliver så godt, som det burde, mit billede burde blive godt, men det bliver kun lige til öllet anstændigt. Så meget vågen har jeg dog ikke ligget om natten underligt nok har jeg sovet ganske godt, men noget hovedpine kan man nok få af det. Nu i dag har jeg fået den anden anledning til vågne nætter, om den virker ved jeg ikke. Det er at jeg har set et lille motiv dog i al sin beskedenhed er så henrivende dejligt i farven. Det er et hjul ved floden til at drive vand op i vængerne, og så bjergene i baggrunden. Det er sådan, så jeg er så bange, at det gode vejr vi har, ikke vil holde sig og jeg forkludrer måske maleriet, og der er tusind muligheder for dårligt resultat, og det kribler i mig, men jeg sover dog vist nok i nat. Forövrigt er det den mest kjærkomne anledning til vågne nætter, ja helt kan man ligefrem dårligt undvære den. Det giver jo også de sidste dage i Sora forhöjet glands, for solen selv er næppe nok. Den er nok den postitive forskönner af landskabet, og den gjör sit bedste i denne tid, men den negative sol den som sidder i en selv, desværre tit skjult af skyer, den som kan oplyse det udvendige gråvejr, den er lige så vigtig som den store sol. Forövrigt skynder vi os at blive færdige, er altid bange for kolera. Lev vel og hils alle. Din hengivne Joakim som længes hjem.

Facts

PDF
Postcard
Sora
Strandpromenaden 13

Mappe 17 nr. 06