1890-08-12

Mappe 51 nr. 2

12 Aug. I toget lige før toldgrændsen Frederikshald

Min Kjæreste. Nu sover Du vel sødelig i egen seng. Da jeg havde sagt Jer rørende farvel, klarede jeg tøjet og spurgte om badeanstalten, men den var for langt væk. Jeg gik da en tur og endte i lysthaven Tivoli, hvor jeg fik en beuf med æg og en tynd sprød fed pandekage med megen dejlig jordbærsyltetøj til og sodavand, jeg sad i åbent pavilion med smuk udsigt og de spillede bl.a. ”[?men] i Spanien står 1003”. Så gik jeg til banegaarden og rullede af. Toget var svingende fuldt, lige overfor mig sad en vældig tamp af en mand, som siden viste sig at være dansk. Han vognede engang op og puffede mig engang og sagde ”er det jeg kommer i tanker om, er det ikke snart at lotteriet skal trækkes”. Der var fælt i den overfyldte coupè, jeg fik hovedgigt af trækken og glædede mig ikke til natten. Men efterhånden gik mange af og jeg spurgte konduktøren om der ikke var en ikkerøgkupe med bedre plads, han viste mig straks en, der forsøgte jeg først sove på den side med de korte bænke, for der var ingen; vi lå sådan sådan sådan [?alt] gik galt, så blev der bedre plads, og jeg kom over på en længere bænk og fik mig en lille lur efter at have prøvet mange stillinger på bænken ved døren, det var så svært at holde benene så nær under sig, så døren kunde åbnes, da jeg vågnede, så jeg den tykke mand, som også havde var sluppet her ind og havde forsøgt alle stillinger på de for korte bænke, ligge på gulvet, jeg lagde mig også på Gulvet. Straks kom der en ind og tog min forladte plads, jeg glædede mig til hans krumspring, men han var nu kort i sig selv. Efterhånden blev koupeen fyldt med sovende på denne måde det var noget for den rare konduktør og andre mennesker at hoppe over, men da der så kom en [?ung] dame og gav sig til at [?] tyktes jeg at lustigheden havde nået sit højeste. Så sov vi til den tykke mand og en anden tørnede sammen på en eller anden måde og vågnede. Han må vist være [?], for han drømte

-2-

at den List han havde for løb løbsk, og han vilde af vognen, og så vågnede han |med et spjæt og kom vist til at lange sin sidemand en på øret.| – Her er toldgrændsen paseret. Kl er 2 ½. Kl. 5 ½ God morgen Madam. Natten gik dog og så temmelig behagelig i småsøvne. Det regnede i går, det regner i dag, men Skredvig mente jo at Norge skulde have vasket sig til højtiden, det er vel bare ikke blevet færdigt på grund af de uhyre forberedelser. Det flaterer vist ikke Landskabet, denne grå vådhed, men her er helt mørkt i det små, snart ser vi vel Christiania fjord. Jo, nu ved jeg at manden er hestehandler. Her er så mange skolelærere som vender hjem fra det store møde i Kjøbenhavn.

Fleskum morgen den 13. Kjæreste min god morgen. Det var dog godt Du sendte vilde sende brevkort til mig straks, for jeg bliver her på uvis tid for jeg har vand i knæet, kun lidt, det vi har måttet lade det barbere og nu får jeg masasch af overlæge Winge som er svoger til [?Vilhaven], som kendte Fader, så vi er jo næsten fætre. Jeg er meget fornøjet med ham, og over at jeg kom [?hid] under behandling.

Han kan ikke sige hvor lang tid det vil tage, kun at det kan gå bort på kort tid, nogle dage, hvis det vil. I den anledning bliver min ferie her så vel nok lidt længere, for det skulde da gå rent galt, om vi tog hjem uden at have været lidt i fjeldene. Skredsvig rejser i dag op til sin Hustru som han møder i Skien, og så op til Svigerfaderens fjeldstue. Om de kommer først her, eller jeg til Dem, ved jeg ikke, men indtil videre regerer jeg på det farlig frie flotte Fleskum og tager hver dag en lang tur til Christiania for at få masasch 2 gange dagligt. Jeg er bleven vældig godt modtaget, og Skredsvig, Lie og Werenskjold og jeg har Grinet så myrderligt af noget eller intet. Jeg har truffet på Norges 2 største idioter, i næste brev skal jeg forsøge, om alt om dem kan fortælles skriftligt. Leutenant Lie, havde sikkert væntet permision, den blev nægtet, så det var en Tykobrahs dag, men hvis mit ben bedrer sig bra, så tænker jeg, at fornøjelsen kan komme siden. Ellers var det sørgeligt for Skredsvigs skyld.

Gud i vold min egen Du. Kys drengene og hils alle. Din mand.

[Skredsvig hilser].