1881-03-12

Jernbanegade 3, Kjøbenhavn V.
12 marts 1881
Kære Joachim!
Hjertelig Tak for Dine Breve og for dit Forslag om at vi skal være Dus, som Du ser jeg tager imod, og jeg gør det med stor glæde, - og jeg håber Du tror dette, skønt det nu er snart en Måned siden jeg fik Dit Brev. Det burde være besvaret strax, Du måtte jo næsten ellers udlægge det, som om jeg helst vilde være fri, men det er sandelig først ved at se på Datoen i Dit Brev, at jeg forstår, der er gået så lang Tid. Tilgiv mig min Forsømmelighed, jeg fik gloende Kul på Hovedet ved at modtage det sidst Brev på min Fødselsdag i går med Tegninger, Lykønskning og Fotografierne, som Du så venlig har besørget. Tak derfor! Jeg har haft grumme meget at bestille i den sidste Tid; Udstillingen nærmer sig, Billederne er langt tilbage, jeg har haft en Del at tegne, har selv Elever

|[?] derom, som må være en Virkning af Opholdet i Paris. Farvel kære Joachim og hav det godt, spis ikke for mange [?Rosiner], det er ikke sundt. – Jeg glæder mig meget til at se Jer, det bliver morsomt|
|Venlig hilsen fra Moder. Vær så venlig at bede Kabell hilse [?]
Din ven Viggo P. |

●2●
der tager en del Tid og læser endelig Fransk, hvori jeg tager interne Timer og som jeg klemmer dygtig på med. I al denne travlhed har jeg opsat at skrive fra den ene dag til den anden, og jeg har ikke mærket hvor hastig Tiden er gået. - Jeg har den slemme Vane at opsætte meget, og jeg har også opsat dette noget, men nu til sidst har jeg dog ventet med Villie, for at kunde tage en endelig Bestemmelse først, som jeg nu vilde skrive til Dig. Nu har jeg bestemt det, - og nu skal Du høre hvad for et Vrøvl, jeg er. Jeg havde jo bedt Dig lade mig vide, hvad Du mente om det mulige Udbytte jeg kunde have af en Udenlandsrejse, men jeg var fast bestemt på at blive hjemme i Sommer, da jeg så godt føler, hvor meget jeg trænger til at gøre noget helt først. Men så hørte jeg, at hvis jeg vilde prøve på at komme ud til Vinteren på et af Academiets Stipendier, måtte det søges og benyttes nu i Foråret, - og det gjorde mig usikker på, om det rettet også var at vente, for så kun der ikke være Tale om at komme ud før til næste Vinter |igen| - Sommeren i Paris vilde næppe være vel anvendt. Og rigtignok havde jeg så Udsigt til at være der sammen med Dig, hvad jeg vilde sætte stor Pris på |vor udstilling|, men det [?var] dog usikkert, osv. kort sagt jeg vakler frem og tilbage.

|Svoger, så hils ham,- fra mig og tak ham meget for hans åndsfulde Text til Illustrationer; jeg synes nok, jeg kunde mærke en vis fransk |

●3●
indtil jeg tilsidst skrabede mit Mod sammen og gik ud til la Cour og snakkede med Ham om Tingen. Til min Overraskelse (jeg havde ikke ret Troet det) fandt han det ikke hel urimeligt at rejse, men der er nu ingen Stipendier ledige, ingen penge i Kassen, - så han mente, det vilde være frugtesløst at søge, – men han gav mig en Idé, som jeg gik ind på med stor Lyst, men som jeg dog først nu |helt| har bestemt [overstreget: helt] at følge, - nemlig at tage ned og besøge Jer i Paris mener Salonen er åben. Jeg har netop Råd dertil, det tiltaler mig i høj Grad, jeg har været lidt bange for at komme derned [? vi kendt] med Forholdene uden at vide, om det egentlig var der, jeg burde ty hen, og jeg har været ængstelig for at skulde lade mig forføre til at skeje ud, + når jeg opholdt mig længe dernede, [overstreget: men] Du forstår vel nok, ikke kun i malerisk Henseende jeg mener, ellers [overstreget: købt |frygter| jeg ikke Paris skal have nogen forførende Virkning på mig – jeg synes at virkninger, jeg har sparet på andre efter et længere Ophold dernede ikke har været ubetinget heldige -; men når jeg nu kommer ned og ser hvad det egentlig er for noget Kram, hvad [?][?Fyre] egentlig mener, får Øjnene luk

|ressant, men du må nøjes med det, som det er. Når du ser min|

●4●
ket op og danner mig en Fortælling om hvad jeg kan vinde ved et Ophold der, og hvad jeg da skal bestille der, og så kommer hjem, sveder Bedårelsen i vor egen danske Natur, sammen ligner, hvad jeg har set dernede med vore bedste Ting herhjemme og kort sagt fordøje Indtrykkene, så tror jeg at kunne tage derned senere vel forberedt og vidende, hvad jeg gør. Før man selv har set lidt af det, ved man jo egentlig ikke hvad det drejer sig om og kan ikke Tage nogen selvstændig Beslutning. Når derfor Salonen bliver åbnet, håber jeg, Du er så flink at lade mig det vide, så kommer jeg halsende og tager Dig under Armen og stole på at Du og Kabell og Johan B. er blevne hele franskmænd, der vil hjælpe en stakkels Københavner lidt tilrette, da han taler et rædsomt fransk og intet forstår| - Ikke sandt, jeg er et Vrøvl, jeg var ganske enig med mig selv om, at i År rejst jeg ikke, - og så rejser jeg alligevel, - men Men jo også snarere et Svip end en Rejse. – Ja det var nu det. Tak for Fotografierne, jeg er meget fornøjet over dem, jeg finder dem udmærkede. Resten af Pengene, (den kan vel næppe være ret stor) kan Du jo gemme, så kan jeg selv besøge
|Hilsen og [? Tegningen] i Brevet. Jeg beklager mit brev ikke er så inter=|

●5●
dem når jeg kommer. Du hører naturligvis fra mig til den Tid. Beskrivelsen af Jeres Mødetid var meget grinagtig, de medfølgende Illustrationer ligeledes, især beundrer jeg dit Portræt, som ligner fortræffeligt, - skyldes det Kabells geniale Hånd, eller er det et Selvportræt? - Det var meget morsomt, at Brevet netop nåede mig på Fødselsdagen. – Det er snart en Måned siden jeg var hos Niels og la Cour sidst. Jeg syntes ikke den første havde fået retmegen bestilt, men måske er det gået mere villigt på den sidste Tid. Han var i færd med at male Malerstuen ved Lys og han havde anbragt en Figur deri som sad og betragtede en Tegning; det lod til at blive meget smukt og meget dygtigt, alle Billederne og Skabene og [?Hovedøren] derpå o.s.v., som man mere anede end så i det halvtoplyste Mørke i det store Rum, stod meget smukt svømmende og anelses fuldt og gav Fantasien frit Spillerum; - men han arbejder så langsomt. Men når Billederne bliver så gode, som det altid bliver hos ham har det jo ingen Nød + Med min Broder går det lidt svært; han har malet en Fiskerpige, som bådegarn; det var blevent ganske flinkt og især var virkelig Hovedet blevet kønt og godt formet, - så fik han forleden dag forvildet

|dig hilse Kabell venligt; jeg har megen Lyst at skrive til ham, - men Tiden!! - Nu er kl 1 (morgen) derfor godnat! Lev vel, tak Kabel for hans|

●6●
Indfald og malede det hele om og ødelage det komplet og nu sidder han og vrøvler med det, og kan ingen Vegne komme og har reelt tabt Modet, og jeg er bange. han intet får ud af det, da der nu ikke er mere Tid; han skal D. 18 ind som Marinesoldat og skal til Island i Sommer. Det går mig ondt for ham, - men han kan jo arbejde videre på det, når han kommer hjem til Efteråret. – Ved Du at Enkedronningen er død? Vi ringer med Klokkerne hver dag, alle klæder sig i sort, Theatrene er lukkede, Lirekasserne forstummede [?FremtidsurKarneval] lyste af og al Restauratørens Mad dertil spist af ham selv formoder jeg, For Karnevalsgæster var der jo ingen af o.s.v. Damerne går med sort slør, Krepflor og snip i Panden og Aviserne udkom med sort rand og i Kirken må der foreløbig ikke spilles på Orgel o.s.v. o.s.v., Jeg finder Meningen er god, men ellers er det vanvittigt. Hun var ellers en elskelig Person, hvis Minde man gør vel i at hædre, men jeg [?finder] al [?sligt] officelt Komediespil forargeligt. – Nu er jeg færdig med ”Håbet”, - ialFald kan jeg ikke få det bedre for Øjeblikket, og til Foråret bygges der dernede, så det bliver nu ikke bedre den gang. Jeg tror for Resten de er kommet noget Sol i det, ellers er det temmelig skidt, især hvad Formen angår – Udstillings katalogen tegner til at blive [?brav]

|kedsommelig efter det Prøvetryk jeg har set. Men den er naturligvis enkelte gode Ting iblandt, det er en køn tegning, du har sendt. – Nu vil jeg bede|