Skovgaard
1882-11-03
Sender
Susette Cathrine Holten
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 42 nr. 9
3.nov 1882
Rosenvænget den 3di nov. 1882
Dejligste Gamle!
Ja hvad synes Du, der kommer Niels ind ad Døren i Forgaars, uden at noget Menneske har haft Spor af Anelse eller begreb derom i Forvejen, og der havde jeg haft det Mas med at lave et passende Lykønskningsbrev til ham, og det sammen med det Brev både til ham og mig var afgået med Posten og havde kostet 24 Ører, og Onkel og Faster havde også skrevet, det var en flov Historie, men det er nu alligevel meget morsomt, at han er kommet og nu faar vi jo ikke beholde ham mere end to Måneder.I Gaar var vi naturligvis hos Onkels, Onkel var rigtignok til stor Middag i Hotel d´Angelterre i Anledning
-2-
af Privatbankens Jubilæum, saa om Aftenen muntrede vi andre 4 os med at spille lhombre, hvilket er det mest indviklede Spil, jeg i mit Liv har haft med at gjøre, jeg tror, om jeg sad i et helt Aar fra Morgen til Aften og spillede, saa lærte jeg dog kun Begyndelsesgrundene; men det er vist uhyre morsomt naar man først kan det, det kunde jeg dog faa en Fornemmelse af. Kabell er da kommet til Byen. Emmy saa ham til Morgen i Rosenvænget.
ny Stykke ” Gyngende Grund” i første Opførelse, det var morsomt men ellers ikke videre; slutningen yderst umotiveret, men det er ret flot skrevet, forstår Du, saa det morer til dels og spænder, medens man ser det, men det er ikke
I Aften skal jeg til Elise Hansen sammen med Elise og Kristiane C.-H. og Karen Monrad og Louise Dortea, som begge er her i Vinter. Du ved jo nok, Biskoppen er Rigsdagsmand. Jeg ved ikke, om Du hørte før Du rejste, at Lili Stampe er blevet Catholik. Jeg ved ikke, om jeg kommer til
-3-
at male med Johansen eller Tuxen. J. blev først spurgt, men ville nok nødig, men svarede J, at hvis T. ikke vilde saa vilde nok, men nu ved jeg ikke, hvad T. har sagt; jeg for min Part vilde nok hellere have Johansen, men man maa tage, hvad man kan faa, og være henrykt til; det er et aldeles utroligt Vrøvl og Mas at faa noget i Gang.
Af Kjøbenhavnske Mærkværdigheder er der vist ellers ingen, tror jeg. Vi var i søndags henne at se Edvard Brandes
-4-
af den Slags, der optager en bagefter; der blev da pebet lidt, hvilket der i ingen Henseende var Grund til, saa det var formentlig en lejet Piber; det gav da ogsaa Anledning til en voldsom Klappen. J. Poulsen er en venstre Journalist deri, og han copierede Skandorph til stor Forargelse for Pressen (baade højre og venstre) og til stor Morskab for alle andre. Undskyld den Klat, jeg kunde virkelig ikke gjøre for det, jeg ”kom” til det. I det hele er dette Brev skrækkelig skrevet, men jeg forsikre Dig, jeg har nok prøvet alle Husets Penne, ingen kan skrive.
Farvel. Dit lykkelige Uhyre, der vel vælter dig i Figen etc.
Faster har Brev i Gang til Dig, men hun lider som jeg af Stofmangel.
Mange, mange kys, hav det godt og vær bare fornuftig. Din lille [?]
Hvis Du skulle faa Diarhee, hvilket jo kan hænde den bedste, saa gaa ind til en Urtekræmmer og kjøb noget Husblas, det hedder paa itaiensk ”Colla forte” eller ”Colla dispeshe”. Det var det eneste der hjalp mig i Rom, og det er et uskadeligt Middel, Du kan spise saa meget som Du synes, du behøver.
Mange Hilsener fra alle.