1849-07-05

Mappe 2 nr. 22

S:t:

Frøken G: Schouw

Botanisk Have i

|betalt| Kjøbenhavn

Wognserup d 5te Juli 1849.

God Dag igjen! Du kjære velsignede Georgia!

Heri sender jeg Dig Brevet til Svend, naar Du har læst det kann Du gjøre med det hvad Du vil, jeg anser det for venligt at Du ikke har lyst til at sende det, lad saa være, jeg anseer det er aldeles ikke som jeg ønskede det skulle være, men jeg er aldeles ikke istand til at skrive bedre i dette Øieblik, for nogen Tid siden kunne jeg vist have gjort det, især ved hjælp af Dig, men nu har jeg saa mange Skyer i Hovedet de omtaager alt andet, Jordbær, Chokolade og Fødselsdage kan da ogsaa hjælpe til, jeg er nu virkelig træt af det Liv, og ønsker saa inderlig at komme til at begynde paa mit maleri, Det vil dog vare nogle Dage endnu thi imorgen kjører jeg til Pastor Jensen i Aarbye og kommer hjem formodentlig Mandag Formiddag

Her er da Brev til mig! Gid jeg deri maa læse hvad jeg ønsker!!! O G ! hvor er jeg forventningsfuld!

Det har rigtignok været et ualmindelig hærligt Veir i disse Dage, idag er det et Veir som de Slettere Dage paa Nysø og vi anseer det dog for godt i Modsætning til igaar og iforegaars, i mandags var jeg ved Sønder-

●2●

søen. Det har været min længste Spadseretur, og den er ikke længere end fra Eders Bolig og til Parken med Aakanderne, i Tirsdags og igaar slet ikke ude, undtagen igaar kjørrende i Wienervogn til Kundbye det var Madam Formans fødselsdag, jeg kjedede mig ikke saa slemt som jeg havde ventet, idag var det Neergaards Fødselsdag, Jfr Westergaard og jeg haue været de to store Haner

næsten rundt for at skjære Blomster som skulle sættes i Glas og lægges paa Fade, dette blev min Bestilling, og jeg har faaet Ros derfor, jeg har ikke forsmaaet Markblomster og Græsstraa (kun Skvalder) dertil havde jeg endnu en Grund, Neergaard er gjærrig paa Rosenknopper. Naar jeg har skrevet dette vil jeg end ud ad Eng Alleen, jeg længes efter den, igennem Vognvinduet og et Slør af Regnstraaler saa jeg igaar at de vilde Roser Hylden og de gamle Pile står i deres fulde Pragt, dog Vinden huserer grundig, og veien ere vel halvveis ufremkommelig.

Det er sandt, medens jeg tænker paa de ufremkommelige Veie; jeg har ikke faaet mine fedtlædersko med, jeg kunne nok behøve dem. Du vil nok være saa god at bede min Portner (naar Du engang gaar der forbi) at eftersee dem og hvis de trænger dertil, da at lade Skomager Olsen paa hjørnet af Store

●3●

Kongens gade og Dronningens Tvergade, som har synet dem gjøre dem istand saa snarlig som muligt; Hvis det skulle være muligt at Du kom herud, er Du vel ogsaa nok saa god at tage dem med, eller maae det blive til jeg sender Bud.

Jeg haaber paa godt Veir, o G! hvor vi kunne Spadsere her!

Lev vel! G! og hils Din Fader, Titus og Alle Hvem Du nok veed, fra Din egen

P.C. Skovgaard