1863-03-01

Mappe 5

Brev nr. 59

Singapore d 1ste Marts 1863

Kjære G! Da vort Dampskib stopper her en Dag, benytter jeg Leiligheden til at sende Dig nogle Linier. Den sidste Tid af vort Ophold paa Ceylon benyttede vi til at see de to vigtigste Byer Colombo og Kandy. Den første af disse er der ikke stort at sige om; den ligger ved Kysten i en fugtig Egn bevoxet med Kocospalmer.

●2●

Den Deel af Byen hvor de Indfødte bor er temlig stor og bestaaer af smaa snavsede Huse grønne og mugne af Fugtighed; Europæerne leve i en lille Fæstning fra Hollændernes Tid med mudrede Grave omkring; den hele minder om Castellet i Kjøbenhavn; kun er det sidste de smukkeste. Udenfor Voldene ved Strandbredden er der en stor Fælled, hvor Europæerne

●3●

tage deres Motion en halv Times Tid inden Solnedgang; det vil sige de kjøre rundt om denne Fælled i det uendelige, og der er let at see, at de ansee det for en uhyre Anstrængelse. Undertiden er der Militærmusik, Guvernøren kommer kjørende med to Soldater til hest efter sig, og maaskee en 30 andre Vogne samle sig om Musikken; men det hele gjør meer Indtryk som en Sørgefest; det er kun en daarlig Efterligning af Europa, alt er livløst og mat, selv

●4●

Musikken spillede kun sørgelige og høitidelige Stykker.

Kandy ligger inde i Landet oppe mellem Bjergene, med et heelt andet Klima end nede ved Kysten, mange Grader kjøligere. Veien derop er meget smuk, snoer sig op af skovbevoxede Bjerge, forbi bratte Skrænter og over rivende Bjergstrømme; navnlig er der smukt hvor der endnu staa store Træer. Som man komme høiere op mellem Bjergene seer man Caffeplantagerne paa begge Sider af Veien. Byen ligger i

●5●

en Bjergdal lige ved en smuk lille Sø, som for mange Aarhundreder siden er gravet af Kongerne, der gaaer en nydelig Vei rundt Søen. Her findes Levninger af de gamle Kongers Palads, og et Tempel, hvor de gjemme en af Buddahs Tænder under en stor Guldklokke besat med Ædelstene. Hver Morgen og Aften høre man Musik fra Templet, bestaaende af en Fløite og to Trummer, ved Fester høres de hele Dagen og Natten igjennem; og en uendelig Mængde Indfødte

●6●

strømme til og fra Tempelet og offrer Blomster og Frugter. Det er nu ti Dage siden vi forlod Ceylon; og hidentil har vi havt den roligste Sø jeg endnu har seilet i. Vi stoppede nogle Timer i Pulo Penang; der er ikke meget at sige om Byen; den er for største Delen beboet af Chinesere; jeg saa her for første Gang Chinesiske Skilte, Dragehoveder malede foran, og høie [?Dækhuse] bagved, myldrende fulde af halvnøgne Chinesere.

●7●

Jeg er bange vore fra Historien berømte Skibe f.Ex: Ormen hin lange har været af en lignende sørgelig Bygningsmaade. Imidlertid seile de dristigt i China Søen, som paa sine Tider er et af de farligste Farvande som findes med Hensyn til Orkaner. Fra Penang og hertil brugte vi to Dage. Det er en ganske smuk Seilads; men just ikke hvad Sømanden ynder; thi man seer Land hele Tiden. Snart seer man kun de ubestemte Former af fjerne Bjerge rage op i

●8●

Horizonten, snart seiler man mellem en Uendelighed af smaa, runde, kratbevoxede Klippeøer, eller man kommer tæt ind under en flad, skovbevoxet Kyst hvor Bjergene staa blaa og smukke over Trætoppene. Især er Indløbet til Singapore meget smukt, man er nær Land hele Tiden, undertiden er Løbet saa smalt saa man næsten kan kaste en Steen i Land til begge Sider; steile Klippevægge, overgroede med Slyngplanter, vexle med

●9●

Huse omgivne af venlige Haver eller Skraaninger beplantede med Ananas. Byen er temlig stor, for største Delen beboed af Chinesere; i Havnen ligger en Mængde Skibe. Her er naturligvis den samme Promenade ved Stranden, som findes i alle Byerne her i Østen, med den samme evige Kjøren rundt hver Eftermiddag; jeg begriber ikke at Indbyggerne ikke blive kjede af evigt at kjøre den samme Vei, men de ere det maaske ogsaa.

●10●

Jeg kan ikke sige Varmen her i Troperne genere mig vidre; man kan naturligvis ikke røre sig uden at komme i en sagte Transpiration; men det er ingenlunde ubehageligt. Jeg har været lige saa meget generet af Varmen hjemme paa en rigtig varm Sommerdag, som jeg er det her. Og jeg kan ikke begribe de Mennesker som ligge og pruste og stønne af Hede. Mit Brev er noget kort denne Gang; men der vil ikke falde mig meer ind at skrive; og vi seile om nogle faa Timer. Min Hilsen til Din Mand Drengene og alle gode Venner fra Din hengivne Broder T. Schouw