1863-02-13

Mappe 5

Brev nr. 58

Colombo d. 13de Fbr. 1863

Kjære G! Dit Brev fra den 23de Dcbr. fik jeg forleden Dag. Det var en stor Glæde at høre fra Dig efter ikke at have havt Brev i et halvt Aar; og at see at Alt staaer vel til hjemme. Jeg gratulere til den ny Jordeiendom, det var naturligvis det Fornuftigste I kunde gjøre at kjøbe; skjønt man jo i Reglen er tilbøilig til at finde det fornuftigst, som man har meest Lyst til.

●2●

Men da Din Mand ogsaa fandt det rigtigt, haaber jeg det maa være et godt Tegn i finantiel Henseende; og Udsigten vil nu, antager jeg, forekomme Eder dobbelt saa smuk siden I have betalt for den. Min Hilsen til Drengene, jeg er bange de ikke vil synes om, at jeg ingen Guldklumper kan sende dem, da vi ikke gaa til Australien; men til China. Om nogle faa

●3●

Dage antager jeg vi forlade Ceylon. Jeg vil derfor forsøge at give Dig en Ide om vort Ophold her. Her er meget god Jagt paa Øen, navnlig Elephanter, hvilket naturligvis var det som lokkede os meest. Efter at have sendt vor Proviant og Bagage i forveien paa en lille tohjulet Vogn med to smaa Oxer foran, toge |vi| en smuk Morgen fra Pointe de Galle i en Postvogn, som toge os omtrent Halvveien ud

●4●

til Jagtstedet; den øvrige Deel af Veien gjorde vi til hest. Vor Tour gik langs med Sydkysten østerpaa. I Begyndelsen seer man intet uden Kokospalmer, de staa tæt sammen og gjøre Jorden og Luften fugtig og ubehagelig. Under dem ligge de Indfødtes Hytter klinede op af Leer og tækkede med Blade af Cokosplamen, enten tæt sammen i smaa Landsbyer eller enkelte, Tidt løber Veien tæt ud til

●5●

Stranden, man føler den kjølige Søbrise, den stærke Brænding, som aldrig ophøre sende Bølgerne næsten op til Veien, Fiskerbaadene ligger trukne op paa Land eller vugge let paa Bølgerne, og ude i Stranden bryder Havet sig med Larm og Brusen paa en lille, venlig, Palmebegroet Klippeø. Et andet Sted passere man en Flod, som slynger sig mellem lave skovbevoxede Breder; og ud over Palmetoppene faar man et Glimt at see af de fjerne Bjerge.

●6●

Som man kommer længer østerpaa forsvinde Cocospalmerne efterhaanden og nu sees hist og her enkelte store Træer, Levninger fra Fortiden, omgivne af et tæt Krat af Buske og lave Træer bevoxede med Slyngplanter; og mellem disse Kratskove aabne sig, lave fugtige Enge og grønne Riismarker. I det store Træ tæt ved Veien sidder en Abefamilie, den bliver forstyrret ved vor Ankomst og flygter med lange Spring fra Green til Green; kun den yngste lille Abe af Familien kan ikke modstaa sin

●7●

Nysgjerrighed og standser et Øieblik for at see os passere; og saa gaaer det afsted efter de andre. Fugle er her en Uendelighed af store og smaa, grønne Papagøier, mange Arter af Duer, smaa Fugle med deilige blaa eller røde Farver og en rigdom af Vadefugle paa Engene, Heire, storkeagtige Fugle, som i Formen ligner en Rørdrum; naar en Flok af dem sidde i et Træ see de ganske ud som store hvide Blomster, i det Mindste i Afstand. Ude i Sumpem paa Engen ligge en tamme Bøffel og kjøler sig

●8●

med een af disse hvide Fugle eller en sort lille Krage paa Ryggen. Naar man saa om Aftenen sidder i Døren af Resthuset, bygget for Embedsmændene naar de reise i deres District, seer man Luften [overstreget: af] fuld af Lysende Insecter der flagre omkring Trætoppene i hundredeviis eller svæve langs med Jorden mellem Græsset. Og de store Flagermus komme da frem, de ere vel omtrent en Alen i Vingefang. ●9● Efter nogle faa Dages Reise naaede vi vort Jagtterrain; her var en lille Landsby og et Resthuus, de kalde dem Bungalow. Der er Tag og Vægge det er alt, Senge bord og Stole føre man selv med. En halv engelsk Miil herfra gaaer Elephanten roligt og uforstyrret omkring i det tætte Krat, hvad de her kalde Jungle. I den tidliger Morgen, naar de første Solstraaler falde paa de fjerne Bjergtoppe, gaa vi ud for at prøve Jagtlykken for den Dag; vi have to Malaymænd

●10●

med os for at føre os til Elephanterne, to smukke, velskabte Folk og dygtige Jægere. Til venstre for Veien ligger den speilblanke Indsø omgiven af Skovene; lige for ere græsbevoxede Sletter med Buskas og enkelte Træer i Grupper, som stadig bliver tættere paa sine Steder næsten uigjennemtrængelige. De gamle Træer ere for største Delen fældede, men hist og her rage de dog op over den lave Underskov, som bestaa af allehaande Buske og Træer samt træagtige store Cactuser, alt

●11●

overgroet med slyngplanter; blaa hvide og røde Convolvolus, smukke Orchideer, gule Mimosaer o.s.v. Mosen, som Stien slynger sig forbi, er heelt overgroet af hvide Aakander, og Klematis og vild Vin hænger riigt og fyldigt fra Træerne udover Vandet.

Maaske forstyrrer man her en eller to Crocodiller i deres Morgenro, eller en lille Boaslange snoer sig mellem Vandplanterne i Kanten af Mosen. Junglen bliver lettere og vi følge nu en lille snæver Sti, snart saa tæt at man maa bugge sig dybt under

●12●

de nedhængende Grene, snart føre den os forbi en lille aaben solbeskinnet Plet hvor man er nær ved at træde paa den lille gule og sorte Landskilpade, eller hvor det store Fiirben Leguanen ligger og soler sig. Pludseligt gjør Malayen, |som gaar foran,| et behændigt Spring til Siden og standser og seer ned i Græsset ved Stien; det er en Giftslange omtrent 2 Alen lang, der er meget smuk, gulgraa, fløielsagtig, med store sorte Pletter er Farven. Malayen [?Mustan] er hans Navn, slaaer den ihjel med en Green og

●13●

og viser mig de næsten tommelange Gifttænder. Paa den bladløse tørre Gren af det store Træ sidder Paafuglen og spreder sin prægtige Hale, medens den ryster Duggen af sine glimrende Fjedre. Smaa Vagtler flyve op ved Føderne af os, og over Stien løber Junglehanen, der ganske ligner vor Gaardhane, rødbrun med blaa Halefjedre, rød Kam og store Spore, eller man høre Hønens underlige Klap med Vingerne naar den flyver op i Krattet. Det er rimeligvis fra dem vore tamme Høns

●14●

nedstammer, dog har underligt nok intet Exemplar af dem naaet Europa levende. Inde under den store skyggefulde Gruppe af gamle Træer staa en Flok af plettede Dyr omtrent som vort Daadyr, medens den vilde Orne løber gryntende ud i Mosen for at kjøle sig i Middagsheden; og den vilde Bøffel forskrækket fordi jeg knækkede en Gren farer fnysende op af Vandhullet og trænger sig |mellem| raslende |Grene| ind i Tykningerne. Endelig finder vi frisk Spor af Elephanterne, gigantiske

●15●

Hestepære ligge paa Stien de afbrukne Grene og det nedtraadte Græs er ganske friskt og i den bløde Jord staa nogle enorme Fodspoer, der see ud som de vare stampede med Enden af en Pæl. Nu gjelder det at følge Foden gjennem tukt og tyndt og er Vinden god nemlig fra Elephanten til Jægeren vil det snart lykkes at see Flokken dersom Junglen ikke er for tæt, man kan undertiden staa 10 Alen fra Elephanten uden at kunde faa Øie paa den naar man ikke er meget øvet deri. ●16●

Har man først fundet Elephanterne er det let med god Vind at liste sig, næsten saa nær som det skal være, op til dem, og morsomst er det at være denne Kjæmpe saa nær og see den staa roligt at græsse medens de store Ører ere i stadig Bevægelse for at holde Fluerne borte, eller den med Snablen plukker en frisk Gren eller Græstot. Hold den bag Øret eller i Tindingen og dersom Du træffer den rette Plads falder den steendød til Jorden medens de andre af Flokken, trumpete gjennem Snablen og flygte ind i Krattet hvor man længe høre dem knække Træer og Grene paa deres Vei.

●17●

Træffer man ikke det rette Sted løber Elephanten gladelig med de andre selv om den har 6 a 8 Kugler i Hovedet og det er høiest sandsynligt at man aldrig meer faaer den at see; maaske den lider lidt af Hovedpine i nogle Dage men det er rimeligvis al den Skade man gjør den. Der har Du en kjedelig Beskrivelse af et morsomt Liv, vi førte omtrent i 3 Uger. Naturligvis seer man ikke Elephanterne hver Dag, men saa

●18●

er der nok af andet Vildt og i værste Fald seer man slet intet Vildt er der andre Ting som altid vil more en Ven af Naturen. Et Sted gjør vi holdt i Nærheden af et Træ, hvor Bierne summe omkring et lille Hul paa Stammen; [?Mustan] hugger behændigt et stort Hul paa den hule Stamme og tager deilig frisk Honning ud til os. Det er net at see hvor lemfældigt og roligt

●19●

han behandler Bierne, han har ikke nødig at læsee den store Bilitteratur som nu oversværmer Europa, for at vide at man kun behøver at omgaaes Bierne med Ro for at undgaa Stik. Disse Malayers Talent til at finde Vildtet er magelløst, de vide altid at vi ere nær ved Elephanten inden de kunne see den, om de lugte eller høre dem veed jeg ikke. De ere Muhamedanere og om Aftenen

●20●

holde de Bøn, hvilket for Uindviede see meer ud som en gymnastisk Øvelse, de knæle og reise dem, dunke Panden mod Jorden og saa fort i det Uendelige. De ere brave redelige Mænd, nette i deres Manere og fulde af smaa Opmærksomheder mod os. Da vi skiltes fra dem lovede de at vilde sende Knuth den første unge Elephant de fangede, hvilket han dog frabad sig. Vi ere nu paa Reisen til Hovedstaden her i Landet Kandy og gaa derfra til China. Min bedste Hilsen til Skovgaard og alle gode Venner fra din hengivne Broder T. Schouw