Skovgaard
1908-10-19
Sender
Niels Skovgaard
Recipient
Joakim Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mappe 19
Brev nr. 37
Pension du Fort (Monsieur Gromet)
Torre Pellice 19.10.08
Kære Joakim!
Dit brevkort kom hertil för vi. Vi blev nemlig to nætter i Lausanne, for vi var alle rejsetrætte, dog for resten ikke Irene og frk. Godskesen, og det var jo forsigtigere med Hjalthe. Han har ellers tålt rejsen forbavsende. Vi havde Tåge til Hamburg, eller rettere nedover Lyneburger hede, men så fik vi sol og sommer i store mængder. Termometeret i kupeen steg til 23 gr celsius, og jeg steg til hovedpine, men det var jo allerede kl. 4 vi slap i by, så det var ikke anstrængende, derimod kom vi först ud af Toget henad 8 de andre dage. Ved det at vi hvilede i Lausanne, fik vi jo mere fornöjelse af Turen
-2-
gennem de store bjerge. Jeg mente mellem, men vi kom jo også igennem dem. Vi körte med stærk fart i fulde 20 minutter for at nå igennem [?Simplan], og så var der endda kun en lille åben plads hvor der lige kunde lige en station, för en ny ret stor Tunnel begyndte.
Det var en flot tur, vi så mange Toppe med sne på. Her ser vi for resten også sne fra vinduerne, först lavere bjerge mest dækkede med kastanieskove, og så de store fjernere. Jeg har kun være et lille trip ude, for jeg har ligget og snuet det meste af dagen. Men her ser ud til at her var nok at male i kastaniefaget nu, men desværre falder bladene vel snart af. Frugterne gjör det, mærkede Ingeborg og jeg, for vi havde sat os i græsset men måtte næsten flygte for kastanie-
-3-
-regnen. Vi vilde ikke så gærne have de pindsvin i ansigtet.
Nu holder vi Hjalthe i sengen nogle dage tænker jeg, for nægtes kan det ikke at det hiver i hans bryst, og han hoster også, men det lader ikke så meget slemt, og på rejsen böd vi ham skam også meget. Hjemme turde vi jo knap tage ham en smule op i en stol, og i Lausanne gik vi spadsereture med ham til et udsigtspunkt, og havde ham i aftenluften, både ved ankomsten der og her. Her var det dog vist ikke helt heldigt, for når ikke solen varmer, så er luften ret kölig her, og han körte i halvåben vogn.
Vi blev jo modtaget på stationen af Vinays, som fulgte os her op. Ingeborg og börnene körte og vi andre travede ad stejle stier, og kom först fordi vognen måtte köre en lang vej.
-4-
Vi bor på 1st sal med tre små sovekamre på rad, så en lille gang og så en dagligstue, som er ret stor, og langs det hel en balkon, med et rækværk, som Elise ikke kan komme igennem, så den er et henrivende bur til hende, og det hele vender mod syd. I höjde med balkonnen er så et vinlövstag over gården og have videre ned ad skråningen og ingen huse nærved, kun vin og træer. Familien gjör sig megen umage for at gjöre det godt for os, så ”prins Torlonius kan ikke leve bedre”.
Jeg skal skrive til Viggo om de ting af Bindesböl, men jeg er ikke sikker på at han kan finde alt. Jeg kan nemlig ikke huske hvor en blå Talerken med en delfin? Er henne.
God bedring med Eskild og lev vel alle.
Jeg vidste besked med billederne i Frankfurt, men kunde ikke få dem at se.
Broder Niels