Menu

Skovgaard

1886-09-26

Sender

Thora Lange

Recipient

Agnete Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 48 brev nr. 60

d. 26nde Sept. 1886

Kjære Agnete!

Tak for Dit Brev til Ingrid og mig! og for alle dem, Du har skrevet til os, det er snart ikke saa faa. Nu skal Du høre om Golle, som Du bad om. For det første vil jeg sende Dig en Hilsen fra hende, en meget gammel Hilsen som jeg Smølehoved ikke har faaet sendt Dig før nu (hun blev saa glad over Din Hilsen). Denne Frk. Hansen og jeg følges

-2-

meget godt ad, vi ere begyndte forfra i Grammatik, Exercice og Lady Tartuffe, (hun er et vældigt Jern til at lære udenad), og saa skriver vi frie Stile, det er morsomt. Hun tilbød os sidste Gang at lære fransk. Litheratur-Historie, d.v.s. hun holder literaturhistoriske Foredrag for alle sine Elever 2 Gange om Maaneden, saa skal vi læse over paa det, hun fortæller om, hjemme. Jeg læser endnu hos hende uden Betaling. Moder var en Gang deroppe i Sommer, for at behandle det Punkt, men traf hende ikke, og nu har hun ikke Lyst til at gaa en Gang til. Næste Gang skal hun

-3-

have en skjøn Bouket Efteraarsblade og Blomster. Frk. Anna Goldsm. spurgte ivrigt til Dig forleden Dag, og spurgte om Du skulde bo i Syden for stedse. – I Torsdags var Malva og Maria S. |hos os| foruden Ratsachs og Stenbergs og en svensk Frk. Nordstrøm fra Lund, som spillede saa kjønt ”Lieder ohne Worte”, p. Ex. Frühlingslied. Jeg spiller for Tiden Volkslied, og er begyndt paa et nyt Hæfte Cramer Etudes. Moder har vist fortalt Dig om Kuhlau-Festen, den var frygtelig morsom, Hornemann var i den syvende Himmel. – Margrete Schrøder var her forleden, for at

-4-

tage Afsked, hun skulde rejse hjem. Du har vel hørt om Thora Konst.’s Forlovelse med Ditlev Monrad i Ny Zeeland. – Ingrid og jeg ere begyndte at sy i en Syforening stiftet af Lunds fra Friheden, og som ogsaa har Lokale i deres Hjem. Det er Klæder til fattige Børn paa Østerbro vi sy. Leisner var her før og sendte de varmeste Hilsner til Dig, han spørger flittigt til Dig hver Gang han er her ligesaa Skræderen. Hils nu Joakim saa mange Gange og Moster Nanny, Tante Molly var hos os forleden Dag, det er saa rart at faa Besøg af hende. Jeg haaber Du har været ude når dette kommer. Et Kys fra |Din Søster Thora.|

Facts

PDF
Letter
Civita d`Antino

Mappe 48 nr. 60