Menu

Skovgaard

1868-01-14

Recipient

P.C. Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Nordkjær pr Aalborg
den: 14 Janu 1868.

Velbaarne!
Hr Professor Skovgaard!
Kjøbenhavn.

Maa jeg bede hr Professoren! modtage min Hustrues og egne bedste Ønsker for Dem og Deres kjære Omgivelser, i Anledning af det nye Aar, idet vi tilønske Dem Alle Helbred og Tilfredshed.
Af vor kjære Theodor har vi erfaret at De saa heldig har anbragt Malerierne og bede Dem modtage min hjertelig Tak derfor, samt at De godhedsfuldt har givet ham 25 rdl for hver af de forløbne Måneder Decbr og Janu. Dersom De er enig med os i, at Theodor
●2●
fremdeles bør understøttes for at freqventere Academiet i de Vintermåneder, hvori han intet Arbeide har, da bede vi Dem om atter at hjælpe ham i Febr.
Da jeg i disse dage skulde bruge Penge i Kbhvn, saa er jeg saa fri at uleilige hr. Profesorren dermed, idet jeg imorgen i Aalborg skal tillade mig at lægge en Seddel indeni dette Brev, med Opgivende af Navnet paa den som paa mine Vegne vil udbede sig mine 300 rdl af de, af Malerierne indvundne Penge. Summen skal saae blive opgivet. Strengt ønskede jeg ved Leilighed at vide hvormeget der bliver tilbage, naar denne sum bliver frataget, samt de Penge, som Theodor har faaet, tilligemed med dem for Febr, samt de Omkostninger som selve
●3●
Malerierne have krævet, og den Uleilighed jeg har paaført Dem.
Atter have vi desværre et tungt Dødsfald i vor Familie, idet vor kjærlige Svigerinde maatte forlade sine 4 svage Børn, som vistnok ville komme til at savne hendes moderlige Ømhed.
Endnu engang beder jeg Hr. Professoren modtage min hjertelige Tak for al den Velvillie De har viist os og endnu viser os og tilføier mine venligste Hilsener til Dem og Deres Frue, idet jeg forbliver

med Høiagtelse Deres
meget forbundne
Lundby

Facts

PDF
Letter
Nordkjær
Theodor Emanuel Lundbye

Mappe 1 nr. 16