Skovgaard
1865-07-03
Sender
Georgia Skovgaard
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
Til
Hr. Professor Skovgaard
Nysø Præstø
Den 3. de Juli 1865
Min kjære lille Mand! Nu er det nok Dig, der forsømmer at skrive; for det er nu godt nok at |faae| Bud med Titus, men et Brev holder jeg dog mere af. Naa! det Vigtigste er da, om Du har det godt, og det lader det jo til i alle Maader; mit hjærte bankede lidt af Glæde, da jeg hørte, at Du tænkte paa at komme hjem paa Fredag, men jeg vil ogsaa værre meget glad, om det skulde vare otte Dage længere, for jeg vil gjerne have Dig |hjem| rigtig frisk paa Sjæl og Legeme. Desuden kommer Italienerne først derned paa Thorsdag, og saa kunde det rigtigtnok ikke Skade om nu Du var der.
Jeg har opsadt til idag at
●2●
skrive, for at kunne fortælle Dig om det Gilde, jeg gjorde igaar. Nu havde Familien været samlet hos Muhles og Sysette, saa maatte jeg jo ogsaa have dem. For dog at faae en lille Smule Afvexling havde jeg budet Singnor Constantino, men han skulle til Roeskilde; saa spurgte jeg Din Onkel om han ikke vilde være saa ælskværdig at komme herover, det gjorde han da; saa havde vi jo ogsaa Titus og det gik meget vel og fornøieligt; Onkel Ludvig lod til at føle sig meget vel tilmode. Vi spadserede på Langelinie og gik igjennem Din Onkels Have, begge Dele syntes de meget godt om.
Vil Du vide hvad de fik, saa fik de Suppe med grønne ærter og Havens sidste asparges (Ville havde sagt mig, at jeg godt kunde
●3●
stikke otte Dage efter St. Hans Dag) paa, Oxesteg med saladt og Jordbær, dem maatte jeg kjøbe, vi har spist een Dag af Havens og der bliver ogsaa nok lidt endnu, men ikke mange.
Jeg har været en Dag med Drengene hos [?], hvor vi havde det meget rart, men jeg fik dog et trist Indtryk, som vi kan tale nærmere om naar vi sees.
Grundtvig har det bedre, han haaber selv at han kan prædike paa Søndag; jeg tør dog ikke troe derpaa, Kræfterne vil ikke komme.
Tulle vinder alles Hjærter; ”come è carina” siger Caroline. Det forstaaer Du vel; ogsaa Joakim troer jeg hun synes om, for hans indviklede Udtryks Skyld; han er nær ved at gjøre Cour til hende; det skal Du ikke fortælle Tante, saa siger hun han har en daarlig Smag; Titus synes ellers godt om hende, med ham fik vi da eet Sprog (engelsk) endnu engang. Du hilser naturligviis.
Din G.