Ca. 1869

Den 16de Febr. 1869

Min Kjære Broder!

Vær inderlig takket for dit Brev, og de gode Ønsker det indeholdt. Du maa ikke bebrejde Dig at Du ikke har skrevet til os før, thi jeg ved saa godt vad det er at gaa og tænkehvad det er at skulle skrive og ei kan faa begynt paa det. Det gjør mig inderlig ondt at du lider saa megt i Dit Hoved, ja du kan vist have rigtig godt af en udenlands Reise, men jeg tænker med Skræk paa at Du vil reise saa langt fra Dine Børn, og os Alle, men vor Herre kan jo nok holde sin Haand over dig og føre Dig vel hjem igjen. Nu er jeg da temmelig rask igjen, men den høire Pegefinger kan jeg ikke rigtig tage ved.
Vær inderlig takket, for det Du haver tiltænkt mig efter Georgia, jeg skal snart sende en Kasse efter det. Elisabeth har og talet hele Vinteren om at skrive til Dig, men det er heller ikke blevet til noget, hun gaar hværanden Dag i Skole og hværanden Dag til Beldringe til Konrad Ringbergs, hvor hun lærer at brodere, og hækle, hos ??konen til kl. 2 og den øvrige Tid

•2•

bruger hun til at lave Lexier i, jeg har næsten ingen Nytte af hende.
Jeg har fedet og slagtet en del Ænder fordi jeg ville sende Dig og Onkels ogle, men de var sa magre og saa saa daarlige ud at jeg maa bede Dig ikke at forsmaa dem, Da jeg veed at I pleier at koge Suppe paa dem, kan De maaske nok gaa an, men Onkels tør jeg ikke sende nogen, det kommer af, at jeg har været syg og ei har kunnet have tilsyn med det, og meget andet, som og har manglet eftersyn.
Lev vel Kjære Broder, Du og Dine Børn hilses saa Kjærligt fra os Alle ved din
Hengivne Søster

Magdalene.

Kjære Morbroder!

Du undrer dig vist over at jeg sletikke har skrevet til Dig, som jeg dog har saa meget at takke for, men jeg ved ikke hvorledes det er gaaet til, Tiden gik og jeg fik ikke skrevet. Jeg takker Dig hjerteligt for de Dage jeg har tilbragt i Dit Hus sammen med den kjære Tante Georgia, Dig og Børnene, Frøken Beck har skrevet til mig ag fortalt mig hvilken sød og ærlig Pige, Kathrine er, og jeg glæder mig meget til at se hende igjen. Drengene voxer nok ogsaa godt, men det er jo meget bedrøveligt, at Du er saa plaget af Hovedpine. Vi herhjemme er nogenlunde raske og Moder er da ogsaa meget bedre nu. Moder har jo fortalt Dig hvorledes dagen gaar for mig, saa det behøver jeg vel ikke at gjentage. Jeg haaber at jeg skal gaa til Præsten i denne Sommer, jeg er jo rigtig nok ikke ret gammel, men Moder vil ikke have at jeg skal gaa om Vinteren, og saa skal jeg jo vente et helt år endnu, og det synes vi heller ikke om. Lev nu vel Kjære Morbroder og hils Alle kjære derinde, ogsaa Du selv er kjærligt hilset fra din kjære Søsterdatter

Elisabeth