Menu

Skovgaard

1872-10-19

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 31 nr 23

Joakim Skovgaard
Rosenvængets Hovedvei
Østerbro
Kjøbenhavn

Gisselfeld 19 Oct 1872.

Kjære Joakim!

Tak for Dit Brev og tak ogsaa Frøken Rønne og Cathrine for deres, at jeg ikke før har svaret kommer af at jeg i flere Dage paa Grund af det daarlige Veir har været reisefærdig omtrent med hvert Banetog, hvilket dog ikke blev til noget, nemlig min Hjemreise, fordi der bestandig aabnede sig Udsigt til at faae mit begyndte Arbeide bragt tilende, jeg lirker mig fremad, endskjønt, endskjønt Veiret er overordentlig drilagtig, saaledes idag, jeg var indrettet paa at kunne male, enten det blev Solskin eller Graaveir, saa bliver det Taage;

-2-
fik jeg nu kun en rigtig smuk Dag, vilde jeg kunne bringe et smukt Udbytte hjem, det er jo begribelig, at jeg nødig opgiver dette.
Siden i Løverdags (idag 8te Dage) har jeg været her paa Gisselfeld, Kammerraaden holder ogsaa paa mig og jeg befinder mig legemelig vel, hvilket jeg just ikke gjorde da jeg tog hjemme fra, saa jeg haaber ogsaa at samle Kræfter til at tage imod Vinteren med.
Din Maade at gjøre Punsler rene paa er meget rigtig, hvis den Maade Du ”fidler” med dem paa, blot ikke fordærver Haarene. – Er han Skrisvik

-3-
kommet til Kbh:, og har Du været med ham paa Udstillingen?
Vil Du saa hilse Frk Rønne, Niels, Cathrine og gode Venner
fra
Din Fader

P.S.
Skriver Du eller en af Eder i morgen, vil det endnu kunne træffe mig her, senere kunne det blive usikkert.

Facts

PDF
Letter
Gisselfeldt
  • Gisselfeld

Mappe 31 nr. 23