Menu

Skovgaard

1875-06-22

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 31 nr 49

Rosenvænget 22-6-75.

Kjære Joakim!
Tak for Dit Brev, som har glædet os meget; det var da en rigtig god Reise Du havde, og jeg synes det var godt, at Du havde, og jeg synes det var godt, at Du fik saamegen Tid i Aarhus, at Du fik besøgt Veises; Du fik vel med det samme at vide til hvem Du skal skrive, naar Du kommer saa vidt, at Du kan tænke paa at tage til Aarhus igjen. Har Du begyndt at drikke Tran; det skulde Du vist ikke gjerne glemme; hvis Du ikke holder af at laane en Ske dertil, kan Du maaske kjøbe en Medicinske i en Porcellænshandel; thi jeg tænker da at Viborg skulde være saa forsynet, at Du kan faa den der.

-2-
Her har vi det ved det Gamle, endnu er vi i Stuerne hernede, men i morgen troer jeg nok vi skal begynde at flytte ud; Cathrine glæder sig dertil, men jeg vilde ønske det Roderi var vel overstaaet. I Torsdags var vi i Classens Have og Vejret blev kjønt til vi skulde derhen, men hele Formiddagen havde vi Tordenvejr og stærk Regn; om Aftenen kom Ottesens ogsaa derhen; han er dog nu nogenlunde rask, og de talte jo endel om Deres Rejse, der naturligvis har efterladt mange kjære Minder, uagtet al den Sygelighed de havde at kæmpe med.
I Søndags skulde vi været til Apothekerens til Middag og Cathrine tog derover Løverdag Aften og blev der om Natten; men saa kom der Afbud til de Voxne fordi Fru Aggersborg var bleven syg; Niels og jeg

-3-
spiste saa alene herhjemme, men om Eftermiddagen gik han over for at hente hende og blev der til The. Igaar var Din Faster og Tante Gine her, og vi havde om Eftermiddagen et lille Besøg af Fru Roed, hun bad at hilse Dig. Forleden Aften var Saabys ogsaa lidt herinde, og om der ikke kommer noget ivejen skal vi drikke The der paa Fredag.
Du kan ellers tro jeg savner Dig, det var saa hyggeligt naar Du kom hjem om Aftenen; men jeg vil ogsaa glæde mig ved at høre Du har det godt hvor Du er, og glæde mig til Du kommer hjem igjen efter en god Rejse. I Dag har jeg været i Byen efter i en stegende Varme og kom lige hjem, som det begyndte at stænke en lille Smule, men saa trak Skyerne sig mere sammen

-4-
over os og det blev en øsende Regn, saa det skyllede ud over Tagrenderne, som et Vandfald og Gangene i Haven flød som Floder, men strænge Herrer regjere kun kort, efter en Times Tids Forløb var Skyerne tømte og Solen har begyndt at vise sig, saa Vejret er nu saa skjønt, som man kan ønske sig. Da jeg formoder at Cathrine vil skrive lidt til Dig, levner jeg en lille Plads og slutter med Ønsket om at Du maa leve vel
Din hengivne Sofie Rønne

Kjære Kimio!
Faster har lavet en Badedragt til mig, for at jeg kan gå ud i Basinet og ligge og rode, til jeg lærer mig selv at svømme. Roserne springer ud, alt hvad de kan, vi har både røde og hvide, gule og Slyngroser.
Din Cathrine!

Facts

PDF
Letter
Rosenvænget
  • Aarhus
  • Viborg

Mappe 31 nr. 49