1883-03-26

Mappe 33

Brev nr. 5

|Besvaret.|

Østrøø d. 26/3 1883

Kjære Kim!

Da Du var saa uheldig at gaa Glip af det meget interessante Værk, som jeg sendte til Dig i Florenz, skal Du ogsaa være een af de Første, som jeg skriver til efter atter at være kommen til Kræfter. Tak for begge Dine Breve, som vare aldeles efter mit vanskelige Hoved, de lade os ret mærke, at Du befinder Dig vel i la bella Italia. Mange Gange have vi her tænkt paa Dig og talt om Dig, men skrive har jeg ikke kunnet i Vinter, og det er jo en Bestilling, som Schouw ogsaa helst skubber sig fra. Vi ville ret savne ikke at se Dig heroppe i Sommer, og jeg haaber, at Dine Tænder

-2-

løbe i Vand, naar jeg siger Dig, at dersom, hvis, saafremt, i Fald, om at Du havde været her, skulde jeg have siddet Model for Dig med den sidste nye Prinds hentende sin Næring fra Naturens Kilder. Sidstnævnte Herre befinder sig paa lidt Kneb nær, ret vel, ligner ikke de andre det allermindste, har et langt mørkt Haar, og et Par søde blaa Øine, en meget tvivlsom Næse og en Mund, som bringer hans Pappa til at frygte Overbid, men – nous verrons, jeg tænker han bliver den deiligste af dem Alle. Hvordan vi skulle faa ham døbt, naar Du ikke vil komme og hjælpe os dermed, er mere end jeg begriber, foreløbig udsættes det til Sommeren, og han kaldes imidlertid

-3-

”lille Bror”. Soffi er henrykt over ham, hun kan staa saa stille, som en Mus |og se| paa ham, naar han sover, og føler sig umaadelig beæret, naar hun kan faa ham til at tage fat i hendes Finger. Kim ser lidt skjævt til ham, og flygter naar han skriger, men naar Pigerne spørger om de maa gaa bort med ham, siger han dog ”Nei!” Det store Øieblik er endelig kommen hvor Kim er begyndt at tale og han er ganske overordentlig komisk. Du vilde kunde se en stor Forskjel paa ham, Benene have rettet sig noget, han løber udmærket om paa dem, og er bleven saa stor og saa tyk; han og Fia komme deiligt ud af at lege sammen. Soffi er bleven mere dristig i al sin Færd, hun spadserer lange Toure uden at blive træt. Dagsårsnyheder

-4-

tror jeg ikke her findes nogen af, som kunne have Interesse. Hyttejohanne brækkede sin Arm ved Juletid (Føret har nemlig været speilglat her næsten hele Vinteren). Halvor ? satte den sammen, hver dag bleve Skinnerne tagne af, fordi Armen efter hans Ordre skulde smøres med en Væske, som Schouw mener maa have været Lim, imidlertid er Resultatet, at den er ligesaa god nu som den var før. Fra Find på Kullen kan jeg hilse Dig, for han har hele Vinteren glædet sig ved dine Buxer, som se ud til at |være| rigelig lange til ham, jeg tænker han har skaaret en Stykke af sig selv for at få dem til at passe. Det trak i Langdrag med Niels’s Pariserreise, nu bliver det nok egentlig kun en Sviptour, han sendte en nysselig har Radering herop forleden. Cathrine har jeg ogsaa nylig hørt fra, hun spillet Comedie og har travlt.

-5-

Moder har været hos os hele Vinteren, og jeg haaber at beholde hende det meste af Sommeren med, hun beder hilse Dig; hvis Du blandt Dine danske Bekjendte i Rom, træffer [?Moltke] og Rector Forchhammer, saa bring dem en Hilsen fra Moder og mig. Du skal vel med til at hædre Rafaels Minde? Jeg hører Du

-6-

har sendt Billede hjem til Udstillingen, som jo især skal gaa for sig i den nye Bygning. Vi feire her Paaske med tyk Sne, det er saa kjedeligt, naar Vinteren trækker saa længe ud. Mange Hilsner fra Schouw og Børnene, og saa Farvel for denne Gang, min gamle Dreng, Din hengivne Tante Ida