1900-10-23

Mappe 55 brev nr. 13

Napoli 23de 10-1900

Kjære Kone! Inden jeg svarer på det kjærkomne brev og kortet jeg fik her i Napoli, vil jeg hilse Dig fra Posillipo. Da vi i går kl. 3. var færdige på museet, satte vi os i en sporvogn ved posthuset og rullede der ud. Mielcke var dog ikke med, da vi havde fået ham i seng forinden, at han kunde hvile ud. Han fik en god portion af Din havresuppe, den han som mel har haft i sin kuffert på rejsen. Nu går sporvognen så langt ud, så jeg kørte forbi vort gamle pensionat, og jeg fandt det derfor ikke. Hvor den sporvogn holder op tager en ny fat, som går helt ud til enden af højden. Husker Du, at der for enden falder højden temmelig brat af mod en slette og at vi har gået langs kysten og frydet os over de meget lange bølger som rullede ind over sandet? Vi nåde dog ikke ned til sletten, kun til at se ud over den mod Procida og Ischia o.s.v. Fra den første sporvogn gik vi til fods. Vejret var desværre ikke klart, det trak sammen til regn. Mine to motiver fandt

-2-

jeg, det med pinjerne og det ud over havet mod vest, men det har Du vist helt glemt.

Da vi satte os i den yderste sporvogn for at komme hjem faldt mørket på og lygterne blev tændte. Rigtig napolitansk var det at se sporvognen fyldes med kvinder, unge og gamle, alle tarveligere og i lyst, med skrig og skrål, for der var ikke tilstrækkelig mange billige pladser tilbage i sporvognen, og på de 1 solds dyrere vilde de ikke. Da de så havde kørt en lille bid, møder de en vogn fuld af ungersvende som tilskråler dem en hilsen, og får et ikke mindre lydeligt og mangfoldigt svar og i samme øjeblik standser |spor|vognen og alle kvindrne ud af den og bag efter vognen med svendene, om de havde betalt, ved jeg ikke. Nogle af kvinderne, derimellem en 12 års med ganske små børn på armen. Hvad giver Du mig, i den hurlumhej. Det havde været mit håb at finde en gecco til Niels på den mur, hvor jeg i sin tid fandt en, men jeg ikke engang fandt muren end sige fangede geccoen. – Tænk! nu finder jeg et halvt færdigt

-3-

brev til Dig fra Pompei, det får nu ligge til dette er afsendt. Denne aften havde jeg ellers tænkt at sende JT. et par ord, men jeg har ingen brevkort. Jeg ved ikke andet end at han har været sød på det sidste. Det er dejligt at høre at Peter og er sød og at han tilsyneladende er kommet frisk hjem fra Nielses. Og så børnenes små bemærkninger. Hvor jeg glæder mig til dem alle. Og hvor Du er flink, alt det Du får udrettet. Det er da også kedeligt med broder Niels, hils ham meget, om Du ser ham. Tak Signe for den pose legetøj, som ikke var [? hans], hun må dog hellere gemme den til mig. Nå nu har I det koldt, vi går og stønder under scirocco. Tak for underretningerne om de sidste udgravninger, beretningerne er dog vist overdrevne, så vidt jeg ved, og jeg får næppe tid til at se dem. Tak J.T. og N. for girafferne. Skulde Eskild mon kunne huske så meget af mig, at han derfor vil være hos Jonathan, den søde dreng. Er Åse nu måske askepot hos Eline? Jeg forstår ikke rigtig hvor vi skal sove, om Du tager vort sovekammer til spisestue, i drengenes sovekammer? Museet her er dog dejligt. Her er ordnet en del om, og især

-4-

vaserne står ikke så godt som før, men her hittes altid noget nyt godt, nar man går og titter. Nu vil jeg se at få et par vaser hjem til Dig i min bog, for vi bliver her i alt fald imorgen over, blot jeg ikke får hovedpine, jeg synes det laver lidt sammen, men det er intet under i denne sciroccoluft. Jeg skulde også se at få farver på en [?kontur] efter et pompeiansk billede, så jeg har nok at gjøre imorgen. Billedet findes i Jul. Langes store bog.

Det var morsomt at gense originalen til det tæppe Du syede til Onkel og alle de andre ting Du har tegnet her, og de blomster i naturen som blev benyttede til havetæppet. Nu håber jeg Du om et par dage morer Dig godt hos Frølichs, og ikke forkøler Dig. God nat for i aften. Den 24de. Idag har vi søgt dr. Malbrone til Mielce, Du husker den dr. som konsulen anbefalede så stærkt. Han var meget sød og omhyggelig, sagde det var ikke noget videre, og at vi kunde rejse til Rom imorgen. Vi bliver her dog måske imorgen over. Lidt hovedpine har jeg, dog ikke mere end at jeg fik vasen tegnet. Hils nu alle og lev vel, Din mand. Dette skrevet ved frokosten, kogt fisk med olie, kaffe ovenpå og så op til en ny vase.