December 1885

Mappe 47-65

Kæreste Ven!

Tusind gange til Lykke!

Vi er næsten lige så glade som Du selv. Så fik Det varme kærlige Hjerte da endelig en Gang Lov at juble fuldt ud, og hvor jeg under Dig det!

Og jeg føler I vil blive lykkelige med hinanden. Hils din

-2-

Fæstemø er den hun ser ud til at være – og derom tvivler jeg ikke – så vil Gud velsigne Eders Pagt. Hvis hun vil hve et Vidnesbyrd fra en der kender Dig så godt som få andre – hvem ved måske hidtil bedre end andre – så kan jeg give dig et, som skal varme hendes Hjerte, tilsende hende det, hvis hun bryder sig derom; men trolig gør hun ikke det, for du er også den du ser ud til og narrer ikke. Kære gode Kim, ret inderlig til Lykke

Din Ven Viggo

Ruth hilser Gudfar

Kæreste Kim!

Det var dog dejligt! At De endelig har nået det, De så længe har sukket efter, Gud velsigne Dem og Deres Fæstemø og give Dem rigelig af den Kjærlighed glæde, som er så velsignet og som vælder op Dag efter Dag, og som ikke tager af, men tager til alt som Tiderne gå. Jeg vilde ønske jeg kunde se Deres Ansigt i disse Dage! Hvor har vi snakket om Dem, Viggo og jeg, og hvor vi tænker på Dem og er glade på Deres vegne, Viggo fortæller om hvor sød hun så ud, han har jo bare set hende den ene Gang, men fik straks sådan et sødt Indtryk af hende. Men jeg er sandelig også glad på hendes Vegne, hils hende hvis hun

-2-

aner, hvem jeg er _hun kan være glad, hun bliver ikke narret!
_
Tusind gyldne Dage for Dem begge! (De ser nok, her er Tusind gyldne på Brevet, og de er oven i købet fra Italien!). Jeg glæder mig gruelig til at lære hende at kjende og få lidt at gøre med hende, hvis hun kan bryde sig om sådan en Landsbymadam. Fra Moder skal jeg bringe Dem en foreløbig Hilsen, hun skriver senere.

Farvel og glædelig Jul

Jeg er så glad på Deres Begges Vegne. Lad os snart høre fra Dem, hvis De ikke helt glemmer os, men det ved jeg De ikke gjør

Deres Elisabeth