1886-01-22

mappe 47-74

Mindet d. 22 januar 1886

Kære Joakim!

Vi har nu forhørt os hos Dr. Hammerich på Frydendal angaaende Smitten, og han svarede os i går saaledes: ”når Maleren ”Schougård” har luftet sig i 8 Dage efter at han have forladt sin Højskole og i den Tid ikke har følt sig afficeret af denne Sygdom på mere eller mindre Omfang, kan De roligt tage med ham på ”Mindet”.

Altså De og Deres Kæreste er velkommen når De vil, med mindre De altså skulde have følt noget i Halsen, hvilket tilfælde man vel må være forsigtigere! Jeg håber De har været forsigtig overfor Agnete (undskyld) da De kom fra Askov! Var det egentlig fornuftigt at tage derover, når var Difteritis som viste sig epidemisk? Når mon De så kommer?

Vi glæder os ganske gruligt dertil. Jeg vilde egentlig så gerne vide det snarest muligt, da jeg nemlig tænker på at tage nogle Dage til Byen, nærmest

-2-

for at se til gamle Bedstefader, som i Vinter skranter en Del. Hvis det nu passede Dem sådan, at De kom snart, og jeg derefter kunde rejse og atter være hjemme til den 7- 8 Februar, var det rart, passer det ikke for Dem, kunde jeg også nok opsætte at rejse til efter den 8de.* Bare det vilde være så pænt når De kommer som det er i disse Dage, hvor alt ligger fuldt af Sne, ja det er et herligt Syn; Viggo vilde været ud og male lidt efter det i dag, men det øser foreløbig ned med Sne. Det var ellers herligt at høre fra Dem igen; det er nogle temmelig tiltalende Udsigter de har for Øjeblikket. Det vil rigtignok med Guds Hjælp blive aldeles dejligt for Dem; jeg kan da også tænke De glæder Dem til at vise hende Italien, De skal vel også se Sara og Civita? Mon De vil male de kyssende Piger og Karle i Civista?

Hør hvis De ikke bliver alt for ked deraf så må De skrive en Gang imellem til os derfra;

Ja se nu kommer Deres Tour at gjøre Bryllupsrejse, vi har havt vor, og den var dejlig (Coleraen undtagen). Men det er dejligt endnu kan De tro, man lever sig dog først rigtig

|*efter denne Dato kan De selvfølgelig komme når De vil, hvis De muligvis ikke kunde før, men det er dette jeg gerne snart vilde vide.|

-3-

sammen, når man sådan lever i sit eget hjem, og det er dejligt, og vil med Guds Hjælp blive det altid.

Ruth sender Gudfader mange Hilsener, hun ligger på gulvet og puster og stønner under Anstrengelsen af, at ville derhen hvor hun ikke er. Hun er grulig sød for os! Nu vil jeg haabe, hun også vil vise sig således overfor sin Gudforældre, havde jeg nær sagt – når de kommer. Da vi forhåbentlig snart ses vil jeg slutte med denne Smule, gør nu ikke Besøget for stumpet. Så håber jeg meget snart at høre fra Dem. Viggo hilser

Deres Elisabeth

6. L Vallekilde

7. S. Mindet

8 m. Mindet

9 t Knabstrup

10 O Kraghs