1845-09-25

Mappe 13 nr. 3

Kjøbenhavn den 25. Septbr. 1845

Hjertelig Tak min Kjære Georgia, for dit rare Brev som jeg modtog i forgaars Aftes just som jeg kom hjem efter nu at have været hos Rikke siden den 8de August, ja det veed du jo fra Rikkes Brev, som jeg fik hende til at skrive, da hun laa herinde i Byen og ventede og havde saa god Tid. Lille Marie og jeg talte ofte om Gudmoder og nogle dage havde vi ogsaa stærkt i Sinde at skrive til dig, men derved blev det ogsaa for med Rikke [?havde] nu engang lagt Beslag paa al den Tid jeg kunde faa til at skrive. Aggershvile besøgte vi desværre kun i forbikjørende, og at vi da talte om Eder kan du da begribe, ligesom Marie havde meget travlt med at vise, der havde Søegaard malt hende, du tvivler vel ikke om at mine Tanker var hos Eder paa Bryllupsdagen Som ogsaa hos os var en smuk Solskinsdag. Lille Stumpen og jeg gennemgik med megen Glæde hvad vi især havde oplevet paa denne Dag. Paa Onsdag er det din Fødselsdag, havde jeg nu bare ikke saa hurtigt skullet fare af sted igjen vilde jeg rigtignok gjerne højtideligholdt den dag sammen med Rikke, men da de nu saa længe har ventet mig paa Nysø, og min lille Moder er dernede og længes efter mig

-2-

Tør jeg ikke opsætte at reise, men tænker paa dig, tale om dig og sende dig min inderligste Lykønskning til denne kjære Dag der gav os dig, det kan og gjør jeg. Men hvad tænker jeg dog at vrøvle saa længe medens du maaske er utaalmodig efter at høre at Rikke har faaet sig en Søn den 10. septbr. En stor og deilig Dreng er det rigtignok og hans Faders Henrykkelse over ham kan du tro er stor. Alt gik godt og Rikke er nu oppe igjen siden forrige Mandag og i Fredags flyttede vi ind fra Vedbæk med Pik og Pak, i Løverdags var jeg der hele Dagen for at pakke ud, og havde i Grunden allerhelst Værnet dem lidt endnu til min søde velsignede Rikke fik lidt flere kræfter, men jeg er ikke min egen Herre og det gaar da ogsaa godt deroppe, saa jeg reiser temmelig rolig bort. Havde nu bare ikke den store Sorg [med professor Møllers Sygdom] staaet saa truende for døren, ville alt været saa deiligt, men det er jo Guds Villie, og jeg beder ham saa inderligt give vor søde kjære Rikke Kraft til at bære det haarde Stød. Ja Rikke maa da have talt til dig om sin Faders Sygdag, men om hun dengang har haft nogen Anelse om hvor farligt det var ved jeg ikke, da det i Begyndelsen skjultes noget

-3-

for hende saa længe hun bar paa den Lille. Men efter at være kommet op veed hun naturligvis Alt, det er saa tungt for han da ikke at faa ham at see, jeg troer Winther vil grumme nødig have det, ellers kunne hun dog vistnok gjerne kjøre derop. Det er i Dag 5 Uger siden han blev syg og har hele Tiden lidt saa forfærdeligt, der er intet Haab mere og næsten i 8te Dage har de ventet at det snart Øjeblik kunne være forbi. Sønnen fra Svendborg har været her nogle Dage, men skulle reise i dag. Den kjære stakkels Lotte bedrøver det mig allermest for, ohvor tung er ikke denne Tid, og hvor anstrængende det kan du og jeg nok sætte os ind i og hvilket usigeligt Savn ogsaa det ikke bliver netop for hende den kjære kjære Lotte! At jeg efter dette sidste Ophold hos disse elskelige Mennesker, er knyttet til hende og den hele Wintherske Familie med uopløselige Baand, det kan du nok forstaa, oja jeg har dem ret saa inderlig kjær alle sammen, og de søde velsignede Børn har været mig til saa megen Glæde i al den Tid vi er sammen derude gik det godt, og vi kom fortræffeligt ud af det. Carl er rigtignok min Øjesteen, men derfor er jeg paa ingen Maade blind for

-4-

det gode og elskelige hos Marie og for min lille yndige Annas kjærlige gemyt. Hulda besøgte os i to Dage og blev ganske indtaget i lille Annemarie ----- Og nu til noet ganske andet. Winther fortalte mig for nogen Tid siden at de meget omtalte Grunde snart ville blive stillet til Auktion. Manden havde nævnt for ham og bedt ham gjøre [sit] saavidt jeg forstod Winther havde han Part deri, eller manden skyldte ham noget, for det havde været ham [Winther] ømfindtlig at sætte Grundene til auktion førend denne Anmodning kom, men nu var den kommet og da Winther forleden fulgte mig hjemsagde han, at den første Auktion skulle holles i Dag, at han saa havde mødt Ploug paa Gaden og spurgt ham om han havde Fuldmagt til at kjøbe Grunden, eller om han vidste hvem der havde den? Ploug vidste ingen beskjed, jeg sagde til Winther at jeg troede han havde faaet Anmodning af Skovgaard at kjøbe den, men dertil sagde han nei eller i al Fald var det ikke tilstrækkelig, hvad der var sagt ved Afreisen, og nu da den første Auktion falder i Dag, og det endelige Salg først vil skee sidst i November saa kan der nok komme svar fra Eder forinden, derfor sagde Winther jeg skulle skrive og bede Skovgaard sende en Fuldmagt, det behøvedes ikke at [være] paa stemplet.