Menu

Skovgaard

1883-03-30

Recipient

Joakim Skovgaard

Document content

Awaiting summary

Transcription

Mappe 18 nr. 17a + b

Haag d. 30 Marts 83.

Kjære Joakim!

Nu er jeg i Haag, jeg håber ikke at Du sender noget brev hertil, for så er jeg bange at jeg går glip af det, da vi vist rejser herfra i over morgen, skriver Du snart, så send brevet til Bryssel, hvis ikke, så må det til Paris, jeg tør ikke love at blive i Bryssel længere end til 8ende. Nå! nu fortælle Haag er en kedelig by, men Scheveningen Åh! Du skulde se Scheveningen. Scheveningen er en fiskerby en god halv times god gang herfra, der er dejligt, da vi første gang kom derud, rullede lange bølger ind på den brede flade strand, og sprøjtede og sjaskede op over fiskerskibene, som lå og halede sig ud fra breddenved ankertovene for at gå ud, mange skibe lå også på det tørre land,

og senere kom der nogle hjem. Og så bagved ligger der en stolt række klitter, hvor

-2-

er de dog storslåede, det er mærkeligt sådan fra en moderne stad med mange fine folk, at kunde på en halv time komme ud i sådan en stor melankolsk uberørt natur. Der ligger naturligvis en mængde store hoteller, det er jo et badested om sommeren, men dem kan man sagtens overse. Fiskerne og deres koner er ikke ringere end stedet selv, der er en mænde af dem, byen har over 12000 indbyggere, mændenes dragt er der ikke meget at bemærke ved, den den som andre fiskeres, ja ofte trækker de dog nogle lange brune strømper ovenpå bukserne, det ser meget godt ud; men konernes dragt er god, de har gærne en mørk, sort, blågrå eller grønlig kappe og et ditto skørt, kappen foret med rødt, og med en stiv krave strattende ud i nakken, og så en hvid kappe på hovedet, hvorigennem skinner en bred forgylt metalplade ligesom et stykke af en hjælm, der går fra tiningerne om i nakken, og

-3-

så i tiningerne nogle forgylte plader og nåle der strutter ligesom følehorn.(lille skitse af en fiskerkone) Og så er der nogle aldeles kostelige typper, og ofte rent ud smukke, og sådan nogle energiske ansikter og skikkelser, jeg har aldrig set sådan en samling praktmodeller, jo forresten var fiskerkonerne i Lieth også i brilliante, men dem så jeg nu ikke på strandbredden, og så heller ikke deres mænd, her er det så kosteligt når de er i masser på strandbredden, både koner og mænd og børn for at købe fiske fra skibene så holdes det auktion, og der er et liv og røre, hele skaren bener fra den ene ende af landingsstedet til den anden, for at købe, og fiskerne vader i land med kurvene med fisk, hvor vandet sommetider går dem til halsen, Åh! det er brilliant, jeg er aldeles forelsket i de fiskekællinger.

-4-

Den hærskare af børn der er, er også kostelige, om tøserne er aldrig så små, så bærer de dog samme dragt som mutter, det ser latterligt ud, og så erdeså fornøjede. Museet her er godt, Rembrandts anatomi er udmærket, men den er dog ikke som de to store billeder i Amsterdam. Hør Du! van der Meer fra Delft er jeg volsomt betaget af, han er ganske mærkelig, for han har meget af det samme, som Rembrandt, at de slet ikke er som de andre gamle hollændere, de er meget mere moderne, de rykker èn ganske anderledes ind på livet, vel er van d:M: slet ikke genial som R., men han er håndgribelig som han. Her er et billede af ham, når jeg har set på det, kan jeg slet ikke være rigtig retfærdig mod de andre; jeg kommer først rigtig til mig selv igen når jeg så går til et par dejlige italienske billeder eller til et yndigt af Roger og van der Weyden, for det er noget helt andet. Meers billede er ellers

-5-

nr. 17 b

ikke så godt som de tre andre billeder jeg har set af ham, men der er noget solskin der er så mærkelig godt solskin, og noget vand, der vist er så godt som vand kan males. Jeg var i en privat samling igår, hvor der var dejlige ting, en Rembrandt, og navnlig et drenge portræit af Metsu, som var fortryllende, det lignede eller slet ikke det mindste hans andre billeder o.s.v. Af moderne er at nævne et smuk lille [?Metsonier] og en Decamps. I Amsterdam var der foruden Rejks Museum, Zikss dejlige lille samling med Rembrandts portraitter af borgmester Ziks og hans moder, og Museum van Hoop, hvor der var en anden anatomiseren af Remb., den var skam mere gribende en den her i Haag, desværre er det meste af den brændt, kun liget og en figur er tilbage. Men det lig er mageløst, skønt drøjt nok at se på, jernen er blottet og huden fra hovedet hænger som

-6-

gardiner ned om ansigtet, og maven er borte, men det billede glæmmer man ikke. Der var også andre udmærkede ting, men det jeg vilde fortælle, var at der var en lille udstilling, med et stort billede af Jan van Beers, det er jo en for træffelig mand, som helhed virkede det rigtignok dårligt, eller rettere slet ikke, men sikken en samling hoveder, ja der var da i hundredevis af dem, ganske fortræffelige. Det forestillede Karl den Godes begravelse, og var nærmest som en lang frise. Så er der en hollænder der hedder Bosboom, som maler kirker, han er også god. For resten har jeg set frygtelige ting af hollansk kunst. Nå nu gidder jeg ikke mere, jeg kan mærke virkning af den Scheveningske luft. Godnat. Hils meget og lev vel.

Din broder.

Facts

PDF
Letter
Haag

Mappe 18 nr. 17 og 17b.