Ca. 1859

Hr. Landskabsmaler Skovgaard.
Ads. Hr. Skovfoged Bruun
Hellebæk
Helsingør.

Tirsdag
Kjære Skovgaard! Hjemreisen var rædsom. Vi kom saa godt som fastende til Helsingør. Madam Andersen havde rigtignok tilbudt at lave The til os og vi fik ogsaa en Kop Pøit (ikke Cauepoithe) men Brød havde hun ikke. Da jeg kom til Toldboden i Helsingør var Søen der i stærk Bevægelse og jeg spurgte en Tjæner hvor af det kunde være, da det dog ikke blæste saa meget stærkt. Han svarede at Sydøstvind med Sønder Strøm var det værste i dette Farvand. Jeg var straks lidt underlig da jeg kom ombord og Skibet i Fart, imidlertid bestilte jeg os to Kopper Kaffe med Tvebakker. Jeg kunde neppe faae noget ned og saae paa Christiane at det ikke gik hende bedre. Det varede heller ikke længe før det gik i søen igjen. Vi to vare da ellers ikke de eneste søsyge ombord. Jeg lukkede Øinene og overgav mig til min Skjæbne mens jeg tænkte paa Tordenskjold, Niels Juul, Peder Huitfeldt og slige Karle. Endelig kom vi da dygtig [?floue] i Land i en Droichke og hjem, hvor vi ikke fandt andre end Signe og Hans Christian. Elise sov. Saa gik jeg da op i Malerstuen men det Første jeg saae var Fru Halls Portrait rent spoleret formodentlig ved Rengøring. Saa tabte jeg den smule Humeur der var tilovers fra Dampfarten og gik hen paa Vesterbro hvor jeg drak et glas Portvin og spiste lidt smørrebrød til. Nu maae jeg nok spørge om Reisen ikke var rædsom fra Begyndelsen til Enden?
Jeg har nu faaet Fru Hall skrabet og prikket istand; men Stadsen er jo af det. I gaar Aftes var Fru Hall her selv, ligesom jeg havde faaet Tegningen udbedret. Hun vilde sende mig strax til Iselinge for at male Fr: Michalas Portrait endnu medens Hammerichs er derude; men da jeg nu gjerne vilde have mit Smedebillede anlagt medens Indtrykket endnu er frisk, saa fik jeg Lov at lade det vente med Portraittet saalænge. Det var ogsaa lidt haardt at reise bort igjen øiblikkeligt og det oven i Kjøbet til Søes. I gaar Aftes var Svend Grundtvig og hans kone hos os og jeg besørgede da Din hilsen og fortalte hvorledes Du og Dine haver det i Hellebæk. – Jeg tænker at gjøre mit Billede baade i Høide brede dobbelt saa stort som Studiet. Det bliver da 2 Alen mindre end 1 Kvarter bredt
●2●
Efter nu at have beskrevet den mørke Side af Hjemkomsten, ( Det er sandt , der laae ogsaa en Regning paa 30 Rd fra Boghandler Gad og det er hele Udbyttet af Ægersgildet) saa maae jeg dog lade Dig vide at jeg og alle de Andre alligevel have det meget godt. Lille Elise er mager endnu; men forresten munter og rask. Vil Du hilse Georgia og takke for hendes Venlighed og godhed imod mig og Du har da heller ingen Fortred gjort mig. Overhovedet i det Hele taget har jeg haut Gavn af Opholdet i Hellebæk og haaber ogsaa at faae noget Udbytte deraf. –
Lev nu vel. Vi sees i næste Maaned
Din Hengivne
Const Hansen