Skovgaard
1842-05-04
Sender
Anton N. Jensen
Recipient
P.C. Skovgaard
Document content
Awaiting summary
Transcription
S:t
Hr Landskabsmaler Skovgaard
Kjøbenhavn
|Afleveres hos Stud. theost. Jensen
paa Regentsen 3,10.
bet. |
|Christianshavn, Overgaden over Vandet no 186 3de sall |
Weibye d. 4. Mai 1842
Gode Ven!
Det gjorde min Kone og mig ondt, at vi ikke fik talt med Dem, da vi vare i Kjbhvn; vort Ophold der var saa kort. Imorgen reise vi fra Weibye. Vi gjør Regning paa at see Dem i Sommer, hvis De kommer til Jylland. Jeg har en Anmodning til Dem, som jeg ikke fik forebragt, da vi sidst talte sammen, da Tanken dengang ikke faldt mig ind. Dersom De førend Deres Jyllandsreise kommer til Fredby, og dersom Deres Tid da tillader det, vilde De da bevise mig den Tjeneste, jeg her beder Dem om, nemlig at tage et Portrait af min Svigermor (i samme Maner som |frk| Krostrup, Schapes osv.)? Jeg vilde saa gjerne kunne gjøre min Kone den Glæde, og jeg stoler paa Deres Venskab, at De gjør det, hvis De kan faae Lejlighed dertil. De har bevist os saamegen Artighed i slig Henseende, at De maa tillade mig denne Gang at betale Dem for Deres Arbeide. Jeg veed jo vel, at De ikke længere giver Dem af ved at tage Portraiter; men som sagt, jeg haaber dog, at De, [Overstreget: om] - hvis Leilighed gives, beviser mig denne Tjeneste. Jeg synes saa overmaade godt om det Slags Portraiter; det seer i mine Øien ud som Kobberstik. Kan De opfylde min Anmodning, saa kunde Portraitet vel gjøre Reisen til Jylland i Deres Mappe. Min Svigermoder boer i Mørkegade hos Smeden Feld; hun ved Intet om denne Plan; da jeg ved, om den kan realiseres, vilde jeg ikke tale derom til hende; det behøvedes da heller ikke. -
Lev vel gode Skovgaard! Som jeg haaber, sees vi i Sommer.
Deres heng.
Jensen
S:T Hr Landskabsmaler Skovgaard!
|Skulde Opfyldelsen af min Anmodning blive Dem for generende, da lad det være, som den ikke var gjort.|