1833-02-04

Til Peter Skovgaard

Weibye d 4 Fbrar 1833
Kiære Gode Peter! Tak for Dit Brev samt for de graa Paletter, det glæder mig nok at du har saa smuk en Present i Værk til Tante maa Du nu kuns være nok heldig i at udføre den; jeg ønskede saa gjerne at du naar Du havde Tid, vilde tegne mig en Copie af den Tegning Du har gjort den efter, thi jeg har endnu aldrig seet en Kolibri tegnet. Jeg skal hilse Dig fra Anton og Christian. Jeg maa dog sige Dig at det ei en Ret at det varer saalænge inden Du skriver Anton til igjen, Du skal som jeg har sagt Dig før, skrive Brevet og lade det ligge til leilighed, thi at skrive naar Budet er kommet er ei at tænke paa, men hvor kan Du glemme i Dine Breve at hilse Hr Jensen; som er alletider saa deltagende og spørger til Dig, jeg lader ham derfor sommetider læse |det sidste af| Dine Breve, [Hul i parpir ?Du] kan vel tænke det glæder hverken ham eller mig, at han nu Engang ser sig venlig erindret med en Hilsen, (Wisbye glem Du da og ganske skønt han ei glemmer Dig)
Sin Barndoms milde gode Lærere og sin Ungdoms Velgjørere bør man aldrig kunde glemme, Du kan troe Wisbye og Jensen
|Vil du kiøbe Lene et par Blyørenringe hvortil følger 4 skilling|
●2●
tænke mere paa dig end Du maaske paa Dem, da Du dog hver Dag har Virkningen af Deres gode Handlinger for Øje. Bevar dette stedse i Din Erindring og gjør Dig tillige Umage, saavidt Du kan at være de kiære gode Bedsteforældre til Fornøielse. Jeg ønsker Dig min gode Dreng at din Helbred maatte forbedre sig lidt, Hils Din Fader og være selv kjærligst hilset fra Jomfruen, Din Søster, men mest fra Din stedse, kiærlige Moder.
C Skovgaard