Ca. 1849

Mappe 2 nr. 6

Stærkt! stærkt! bevæger Deres Ord mig, de gjennemtrænger hver Krog i min Sjæl og mit Hjærte, men jeg ryster ikke; der er ingen Tvivl for mig, var der den mindste Tvivl, jeg maatte jo nu saa ryster sønder og sammen, men jeg maae ryste igjen, for at ikke de Rystelser som Livet senere ufeilbarlig vil føre med sig, skal løse hvad nu bliver bundet. Som De har elsket ham; saadan elsker De ingen Anden, Deres Følelse for mig er meget forskjællig derfra; hvordan har De da elsket ham? og hvori er den Kjærlighed forskjællig fra Følelsen for mig? Saaledes spørger De! men jeg ikke! Hvem kan udgrunde Kjærlighedens Væsen, eller udmaale dens Dyb? Kjærlighed, dette Baand som binder os til Himlen mens vi ere her, er jo Nøglen som lukker op for os naar vi skal derind, den begribes af Ingen paa Jorden, men maa føles af Alle, som ikke vil være fortabte, du maa være tilstede og yttre sig

-2-

[overstreget: maa ytre sig] i alle Forhold ( har ikke ethvert godt Menneske Kjærlighed til alt hvad Gud har skabt) men Yttringerne maa være forskjellige; jeg kan |heller| ikke indsee |andet end at| [overstreget: at du] Kjærligheden mellem Quinde og Mand, maa være og ytre sig meget forskjællig, jeg troer at anden Gang den føles maae den være meget forskjællig fra første Gang, men derfor troer jeg at det ligefuldt kan være Kjærlighed. Jeg spørger ikke, har De den samme Følelse for mig som for Lundbye? men jeg Spørger, føler De Kjærlighed til mig? Jeg veed at De som kjærligt Menneske føler kjærlighed for mig, men jeg spørger, er det andet end almindelig Menneskekjærlighed kunne mulig bevæge Dem til at gjøre det Skridt De har gjort, for at frelse mig fra et ulykkeligt Liv, eller for at redde min Konst for Fædrelandet, (da den jo ansees for at have nogen Betydning) en slig almindelig

-3-

Kjærlighed er mig ikke nok, [overstreget: det maa være en k] mig maa De holde af. Kan De efter alvorlig Prøvelse gjentage hvad De sagde igaar, at jeg er Dem Det Kjæreste Menneske paa Jorden, at De har Fortrolighed og Tillid til mig,