1860-06-17

Mappe 5 nr. 32
Aalsgaard Søndag d. 17de Juni 1860 Kl: 71/4 Aften

Min lille, kjære Kone! Hvor Du dog læste mit Brev med liden Opmærksomhed, ellers vilde Du have fundet ud af at naar jeg har malet i Hornbæk Plantage til Solnedgang (henved 9), derefter kommen hjem 9½, derefter faaet lavet The og drukket den, naar kan jeg saa komme til at skrive? I virkeligheden blev det Kl. 11, kan jeg da vente, at Du paa den Tid tænker paa mig? Jeg haaber i det mindste at Du da sover sødelig og mulig drømmer om mig, begriber Du det nu? Frakken er fundet forinden. Brevet kom, men jeg gaaer i Klædesfrakken ovenpaa den grønne Trøie. Thi det var saa varm i Fredags Morgen at jeg kastede Underbenklæder og Mavebælte og tog den tynde Trøie og et Par tyndere Strømper paa og gik i Vandet. Vandet var lidt koldt men friskt og deiligt, ovenpaa vilde jeg gaaet mig en Tour, men følte mig sulten og vendte om og gik hjem. Da jeg havde spist følte jeg mig meget søvnig, jeg lagde mig da paa Sophaen og sov, imidlertid vendte Vinden sig og Luften blev køligere, og jeg begyndte at føle Kulde, jeg fik da alt hvad varmt paa jeg havde, og gik Branddammen helt rundt og endte hos Bruuns. Jeg havde det meget ilde og troede jeg skulde faa Koldfeber som presserer meget her paa
-2-
Leiet, mit Hoved brændte og Pulsen bankede og jeg tænkte paa at gaa om ad Doktoren hjem, men Mad. Bruun lavede mig en god varm kop The, som bekom mig saa vel, at jeg besluttede at se det an til næste Dag. Tillige gav hun mig en god Portion Hyldethe med hjem, hvilken jeg fik glohed efter at jeg var kommet i Seng. Den foregaaende Nat havde ligget under mine tvende Tæpper, men ved denne Lejlighed fik jeg anbefalet den gode stive Dyne, som [?], saa jeg svedte allerede inden jeg fik Hyldetheen, det var en droi Svedenat, igaar var jeg dygtig mat, men i dag har jeg været temmelig flink, endnu dog lidt mat, da det er lidt kjøligt i Veiret i aften, maa jeg dog idetmindste endnu i Nat blive under Dynen. Det var vist endda et Held, at det ikke i Aften blev Malerveir, som det saa ud til i Morges.
Den 19de.
Igaar Formiddag gik Vinden om mod Norden, og Bølgerne begyndte at gaa dygtig, da nu min Søster mente, det vilde klare op ved Middagstid og Bobakke Hansen mente det samme lod jeg deres
-3-
Vogn køre mig til Hornbæk Plantage vel fyldt med alle Slags male og tegne Requisiter, jeg kjørte Skoven helt igjennem for at finde et passende Partie saa inden jeg fik truffet noget Valg, vilde jeg først tegne et Fyrretræ, jeg syntes om, da det var færdig begyndte en øsende Regn, saa der var intet andet for, end at skynde mig hjem. Henad Aften blev jeg overrasket af at lille Besøg af Charlotte Aagaard og Skuespiller Whies, i dag gjorde jeg gengæld. Aftenen tilbragte jeg hos Bruuns. I Formiddags var det skjønt Veir, jeg fik ogsaa malet et kjønt lille Partie her tæt ved, jeg havde tænkt det skulde blive Veir i aften til Plantagen, men da jeg da jeg Kl. 5 [?tillokket] havde begyndt paa Vandringen saa Luften migatter mistænkelig ud, jeg vendte da om, tog et anden Stykke Lærred frem for nærmere ved at afvente, hvad det vilde blive til, jeg gik derfor op paa Skrænten ved Bobakken og fra 6½ til 9 sad jeg endnu ned Malerkassen paa Skjødet og saa ud over Stranden, eller gik frem og tilbage med den paa Ryggen og spejdede efter Skyernes Flugt som var aldeles
-4-
uregelmæssig. De samme som engang var drevne væk, kom tilbage igjen, da Solen var nede gik jeg hjem og drak The, og nu jeg skriver til Dig er det Kl 10 ¼ - Tak for Dit Brev min egen G! Herre Gud! Skulde Susette have den Glæde at hun kom sig. Mine egne kjære Drenge, hils dem og kys dem fra mig og Tak Joakim for hans Brev, den søde Dreng, jeg gad gjerne se ham her en halv Dags Tid, Sig ham at jeg er glad over at han er en god Dreng, og den Smaae, jeg ham kan man jo ikke egentlig sige noget til, men sig Fader! Til ham. Roserne sprang begge yndige ud, de ere rigtignok kjønne. Har de begyndt at mure i Grunden?
Det er sandt, da jeg vilde Tage en nu Skjorte paa fandt jeg at den havde faaet nye Manchetter, men for den ene [Ærme] var der glemt at sye Knaphuller, saa dog de andre efter, ellers kan jeg komme i Forlegenhed i den lange Tid, jeg skal være fra Dig. Ja, Du kan sagtens G. men det er ikke godt at være mig, men Constantins Rolle vilde jeg dog ikke synes om. God nat og far vel og lev vel og hils Alle min egen søde G.

Din Mand.