Ca. 1855

Kjære Ven! Vore Tanker er ofte hos Dig og Din Kone, og undertiden – naar jeg ret kan mærke til Kulden, - er jeg lidt urolig for Eder, da det jo ikke er en umulighed, at I selv i Rom kunne komme til at lide under en haard Vinters Besværligheder. Vi kunne sagtens finde os i lidt Frost og Sne ja selv i at besøge Gallerier som ikke bliver opvarmede, i en 13 Graders Kulde, thi hjemme i vor Stue have vi ingen Nød, dobbelte Vinduer, Tæppe paa Gulvet og en Kakkelovn som et babylonisk Taarn, fuld proppet med Brænde, og rødtonende af mægtige Flammer. Men i ved de con[?] – paa Nordsiden – med en lille tynd Grydeovn – hu! hu! Skulde I have det saadant saa blive I ligesaa stive som Istapperne der danner det nys glimrende Fryndseomslag om Tagrenderne her. Ja her i Ber-

-2-

-lin er det nu slet ingen Ting, her opvarmes ogsaa Museet hver evigste Væg har sin egen lille Ovn ja alle Gaderne opvarmes ad Varmerør, Folk gaar med [?] buxer, saa her forstaar man at holde Vinteren ude – men i Rom – blandt de dumme Italienere der reiser Du uden saameget som en Kage dertil. Da maa I Stakler sagtens undgælde alt det Italienske Barbari. – Men det var for resten ikke det jeg vilde skrive om, det jeg vilde skrive om det er, at hvilken Vei I saa tage hjem ad saa maa I endel. tage over Dresden og der blive 4 a´5 Dage. Galleriet er ganske fortræffeligt. Der er Ruisdaler og Evendrup af første Skuffe, for ikke at tale om hele den øvrige forbavsende Rigdom af Hollandske Mestre eller om de [?] Malerne Titian, Skatteni[?] Penni, Correjgio, Claude, Kolbei etc.

Lev vel kjæreste Ven. Hils Georgia 1000 Gange . Din N.L.Høyen