1850-07-07

Møen den 7de Juli 1850
|Morgen kl 6½|

O! Du dejlige Ven! Det var dog yndigt at træffe Brev ved min Tilbagekomst fra Sjælland,Tak! Det var da godt at Du ikke før har faaet den Ide, at det var for mange Breve Du har skrevet, nu gjør det ikke noget. Jeg har da været hos min Søster og Svoger, og fandt alt vel, og skal hilse Dig; paa Nysøe var de Alle elskværdige, Baronessen har jeg aldrig seet saa elskværdig, som hun var dennegang, der var rart at være, Du har dog vel modtaget det Brev, jeg skrev derfra?
Hils Susette at jeg ikke kan se det urimelige i min Sammenlijning, eller det Modsatte er det jo netop, aldeles det Modsatte, der jo ikke |Gran af| Sammenligning [Overstreget:skabt] deri, og er det ikke naturlig at hvergang Tanken falder paa Gine, at den ikke kom ind paa Dine, Du selv min g., synes at være lidt stødt, ellers havde Du ikke behøvet at undskylde mig, vi vil tale derom.
Nu har vi da (formodentlig) baade Fred og Krig, og ikke ingen af Delene.
I gaar flagerede Skibene og Havnen i Præstøe nok saa smukt, jeg hørte ogsaa Baronessen give Ordrer i den Anledning, men fik ikke Resultatet at see, da jeg kom til Stege [?flagredes] der ogsaa der endskjønt det var mørkt, og Folk sang, raabte Hurra og trommede hele Natten, saa jeg næsten ●2● ikke kunde sove, endskjønt jeg trængte dertil, man var aldeles ikke stemt for nogen Sørgehøitid.
Paa Thorsdag Eftermiddag kl 4½ haaber jeg at staae paa Toldboden, det var deiligt at se Fru Freund her, men jeg fandt dog at hun har det ikke nødig; jeg glæder mig til det, g., men vil dog ønske for hendes Skyld, at hun maa faae en god Leilighed; det var ogsaa deiligt at Du kunde gjøre Tilbuddet, det var jo næsten som om det allerede var Din, men var det Din saa kunde Du jo ikke. Jeg maa ud paa Klinten g, Lev vel! Min velsignede Ven, jeg længes! Hils Alle fra din Ven P: