1849-02-28

Mappe 2 nr. 11

Til Frøken G. Schouw

Den 28. Februar 1849

Til Georgia Schouw

For et Øjeblik siden brændte Ordet paa mine Læber, men jeg forblev taus, hvorfor? Jeg ved det ikke, jeg vilde have sagt, jeg elsker Dig, og jeg maatte saa have spurgt: er det muligt, at Du skulle kunne elske mig igjen? Dette kunne jeg ikke sige, endskjønt det er mig som at hele min jordiske Lykke ligger i dette Ord; jeg maa jo sige det, men veed jeg ikke at Dit Hjærte hænger ved ham, den ogsaa mig dyrebare og uforglemmelige, jeg ved det jo, men jeg elsker Dig! Du maa nu afgjøre min Skjæbne, den Tilstand jeg er i den kan ikke, den maa ikke vedvare, er den Usandhed, da lad den tilintegøres, jo før jo hellere, men var det muligt at det var Sandhed, at Gud kunne ville at vort Liv skulle sammensmeltes, at Du kunne ville være det Menneske, for hvem jeg kunne og turde finde Trøst og Støtte mod alt det bitre og haarde i Livet, og som ville dele hver Glæde med mig som Gud ville skjænke, og lade mig smage den dobbelt. - Ja, er min Følelse Usandhed, da lad det blive klart, for Guds Skyld. Lad os ikke bygge paa Løgn! Herren lede vore Handlinger og giv mig Styrke til at bære hvad jeg skal, det vil han, det tror jeg, jeg vil klynge mig til ham, han giver jo alt, og alt fra hans haand er jo godt, Amen! Peter Christian Skovgaard