1866-06-12

Fru G: Skovgaard
Rosenvænget 27
Østerbro Kjøbenhavn

Stokholm d. 12 Juni 1866.
Kjære G! Efter en veltilbragt Dag skulle jeg nu tale lidt med Dig, sidst var det i Jønkjøbing. Jeg vil fortsætte med Reisebeskrivelser. Næste Dag kjørte vi til et Sted som hedder Husquarna, der er en Geværfabrik, men hvad vi ikke vidste her var et deiligt Vandfald, som vi saa og i yndigt Veir, jeg havde aldrig troet at jeg skulde faa Lyst til at male Vandfald, men det fik jeg der, det mindede mig især om Reisdahl men der var ogsaa Everdengenske Motiver. Kl. 12 Middag gik vi ombord i en Damper paa Vettern, den lagde an ved mange Byer paa begge Sider af Søen og ankom til Motala sildig paa Aftenen. Touren gik meget fornøieligt i godt Veir, vi var et Øieblik i Land paa Visingø, en stor Øe i Søen, og gik rundt om Visingborg Ruin, Lehmann havde en morsom Spads med en rig fransk Bonde som var paa Skibet, vi kom i Samtale med en Baron v. Essen som var meget bereist i Sverrig og af hvem Lehmann fik mange Oplysninger; ved et af de Steder vi anløb gik Baronen fra borde og 2 de Grever (Sparre?) Fader og Søn kom ombord, jeg saae at v. Essen viskede til dem og pegede paa Lehmann, og at de blev meget nysgerrige, for at faa Leilighed til at komme ilag med ham, [Overstreget: gjort] |beærede| begge derfor mig med en lang Samtale om alt muligt, Politik med, men jeg var diplomatisk, eller kun enfoldig som en Jyde, da jeg vidste at Lehmann helst vilde være fri for meget af den Slags, saa maatte de gaa lige paa, Lehmann kjendte dem af Navn, og af et slet Rygte. Vi vare i Land i Vadstena og saa lidt paa Slottet som Gustav Vasa har bygget Klosterkirken kunde vi ikke naa hen til. I Motala kom vi i Huus hos ”Moster Molander” et hyggeligt Sted med et godt Rygte, Moster seer vi ikke noget til, men en Opvartningspige med en prægtig Figur og smukt Væsen; om Morgenen spøgede Lehmann med hende og sagde, blandt Andet, siig fra Gubben og hans 2 Sønner, med et skjelmsk Ansigt sagde hun: skal jag seia från Gubbarne”.
●2●
Vi gjorde nu Kanaltouren til Söderkjöbing og videre til Stokholm. Landskabet fandt jeg fordet meste meget smukt, medens Skibet passerede en Række Sluser vare vi iland og besaa Vreta Klosterkirke med ganske interessante Grave deriblandt Knud Lavards Morder Magnus. Ved Söderkjöping standsede vi nogen Tid og Capt. L: og jeg vare lid op ad Klipperne, som Olympia sagde stod derhenne. Nu gik vi tilkøis, men der blev slemt hedt i Kahytten og jeg maatte op mellem 4 og 5 Vi vare da ude i Skjærgaarden den er smuk og morsom at see, men varer dog temmelig længe, disse af Søen tilslidte Klipper af alle Størrelser fra |temmelig| store Øer til af Størrelse som ved vore Kyster, bevoxede med Skov eller enkelte Træer, det er forunderlig hvad en Fyr kan leve af naar den staaer paa den bare Sten, som en Skakbrikke paa et Bræt, var der en Kløft med lidt Jord i stod der de yndigste Birke. Landskabet blev omsider yppigere og yppigere vi naaede Södertelga, kjøbte og spiste af de berømte Kringler som blev bragt ombord og løb saa ind i Mäleren, igjen imellem skovklædte Øer, Lyststeder begyndte at vise sig og omsider kom Stokholm frem imellem Øerne og vi løb ind imod den prægtige Stad og landede ved Ridderholmen og tog ind i Rydbergs Hotel, det var vanskelig at faa Lejlighed, men omsider gav man os et høit oppe men med en deilig Udsigt over Gustav Adolphs Torv og [?Strømparterret] mod Slottet som ligger lige for.
*|*Onsdag d. 13de| Da vi forlod Skjærgaarden for at løbe ind i Södertälee Kanal blev det Regnveir som varede til henad Aften, vi traskede dog endel omkring i Gaderne, men det var ingen fordelagtig Belysning at see Stokholm i, vi blev dog imponerede mange Steder, om Aftenen var vi i Theatret og saa Jødinden som blev meget godt givet, undtagen af Keiserens Hest, som ikke kunde sin Rolle. Igaar var vi i Ridderhuskirken, Ridderhuset og Borgerstanden |der var [?Møde]| (iDag skulle vi have de 2 de andre). Jeg søgte Monies i Udstillings localet og saa vor Udstilling [?] den var færdig, i en Hast er kan man ikke bedømme sligt men jeg syntes han havde skildt sig meget ordentlig derved, han havde taget Hensyn til Symmetri at det hele kunne tage sig godt ud, hvilket jeg synes om, men mit store Billede har ingen god Plads, han vilde forandre det om jeg forlangte det, men det vilde jeg ikke, for der var endel som maatte dele Skjæbne med mig, og saa var der jo ingen Ende paa det, desuden vilde Symmatrien blive brudt, til mit lille Billede fik jeg en meget god Plads, meget bedre end paa vor Udstilling. Det Andet kan ogsaa ses hvis man vil gjøre sig den Ulejlighed at opsøge Standpunsler, men det vænter jeg ikke; det forekom mig at Const: Hs Billeder stod alle godt. Senere var vi i Industriudstillings localet, og vilde været paa Comedi, men Forestillinger blev der intet af og vi kjørte istedet til Mosebakke (inde i Byen) der var en
●4●
berømt, og ogsaa deilig Udsigt over Byen, Belysningen var vist ogsaa den bedste, jeg tænker at faa en Skizze derfra, vi traf en vakker svensk Officer, som forklarede os, hvad vi saa og tog os op paa Taget af sit Huus som var endnu friere og med Udsigt til alle Sider, derfra besaa vi Catharin Kirken, saa hjem, begynde dette, som, fortsætter i denne Morgenstund, vil nu løbe paa Posthuset for at høre om der skulle være Brev fra Dig. Der var, Tak for det, Du seer jeg er tilfreds med Reisen. Igaar Morges havde jeg Hovedpine, følge af Heden og Gasluften i Theatret, jeg foreslog derfor at jeg skille mig her fra Selskabet, da jeg frygtede for [Overstreget: ellers] at kunne |blive Aarsag| [Overstreget: kommer] til Ophold paa Steder hvor det kunne være meget uheldigt, dette Forslag blev bestemt afvist af L: som sagde: at han nok skulle give vedkommende Klokker nogle Penge til at faae mig Jorden, dermed basta, nu kan jeg altsaa reise med uden nogen Følelser af at være Paahæng; ja jeg er glad ved Touren. Gud være med os Alle! Amen. Hils De kjære Unger. Disse Breve er underlige Paletter af Reisebeskrivelse, men de ere bestemte til at udfyldes mundtlig. Iaften gaar vi ombord for at Dampe til Smediebacken helt oppe i Dalerne. Lev vel min velsignede Hustru! Din Mand.
Vi kommer lige fra Djurgaarden hvor Aftonbladets Redakteur Salmon, førte os ud og gav os en smuk Diner, og nu skal vi nok af sted. Lev vel